20171110_174359

(4 pers.)

Du skal bruge:

1 kg. små kartofler (brune eller asparges kartofler)

2 spsk. sukker

1 spsk. brun farin

1 spsk. mørkt muscovadorørsukker

1 spsk. mørk sirup

50g smør

½ tsk. salt

Kartoflerne laves:

Skyl og skrub kartoflerne, put dem i en gryde og dæk dem med vand. Lad dem koge ca. 20 min. til, de lige er færdige.

Hæld vandet fra og dæk dem med koldt vand og pil kartoflerne.

Derefter puttes alt sukker og sirup i en gryde eller pande og smeltes, når sukkermassen er smeltet, skal smørret puttes i.

Rør/vend smør og sukkermassen sammen til, det er en ens artet masse, så skal kartoflerne og salt i.

Lad kartoflerne stå i sukkermassen i 20-30 min. og vend rundt i dem en gang imellem. Start med middel varme og så svag varme til de er færdige.

Jo, længere de får lov at stå, jo bedre bliver de.