20171029_150108

Bages i en forvarmet ovn ved. 200 grader i 1-1½time. (4-5 pers.)

Du skal bruge:

900g kalkunbryst

250g hakket svinekød

1 æg

4 skiver toastbrød

1 dl. piske fløde

1 fint hakket løg

1 tsk. knust tørret timian

1-2 tsk. salt

½ tsk. peber

500g bacon i skiver

2 dl. feta ost

bomuldssnor

2 små smør stykker

Farsen:

Toastbrødet deles i små stykker og puttes i en skål, put den tørrede timian ned til brødet og hæld derefter fløden over brødet og lad det stå i 15-30 min.

Svinekødet røres godt sammen med salt et par minutter, gerne på røremaskine. Derefter tilsættes æg, løg, peber og brødet rør det sammen et en ens artet masse. Lad det står på køl og hvile i mens kalkunen gøres klar.

Kalkun og farsen samles:

Læg kalkunbrystet på et spækbræt, kødet skal skæres på midten vandret til der kun er omkring 1-2 cm. der holder den sammen. Fold kalkunbrystet ud, så man har en flade eller et langt stykke kalkun. Man kan forsigtigt trykke lidt på kødet, så det har nogenlunde samme tykkelse over det hele.

Nu skal farsen fordeles ud på hele kalkunbrystet. Derefter ligges feta osten på den lange led af kalkunbrystet, osten skal ligges i en række i yderkanten af den ene ende af kødet.

Nu skal kalkunbrystet rulles, som en roulade. Man starter ved enden med feta osten, så osten er inde i midten af brystet. Man skal rulle stramt men ikke masse/tykke, så ryger farsen ud i den anden ende. Kalkunbrystet ligges på samlingen, så den bliver holdt sammen.

Nu skal baconskriverne ligges i to rækker så de overlapper hinanden og danner en firkant på str. med længden af kalkunbrystet.

Forsigtig lægges kalkunbrystet i den ene ende af baconet og man ruller kalkunbrystet ind i baconet ligge, som man gjorde ovenfor.

Igen lægges kalkunbrystet på samlingen, man vikler bomuldsnor omkring kalkunbrystet, således at bacon og kalkunbrystet er samlet under stegningen i ovnen.

Kalkunbrystet kan nu komme på en bageplade, put smørret ovnen på sammen med lidt salt og peber, derefter bages den i ovnen til, den er færdig.

Kalkunbrystet kan godt laves lidt i forvejen og stilles i køleskab til den skal bruges senere på dagen. Den skal bare pakkes i film, så den bliver holdt sammen.

Det farserede kalkunbryst kan serveres både til ris, kartofler og pasta. Den kan nydes både koldt og varmt også som pålæg dagen efter.

20171028_125022