Blog Image

hvorminsut

Om bloggen

Du kan følge vores blog på http://bloggersdelight.dk/follow/185737

Der kan du finde mange flere opskrifter og ideer.

Appelsinpassions Roulade

Mad Posted on tirs, november 15, 2022 12:42:28
20171014_183235

Bages i en forvarmet ovn ved 200 grader i 10 min.

Dej:

4 æg

125g sukker

120g mel

1 tsk. bagepulver (kan undlades)

Kornene fra en ½ vanilje stang eller 1 tsk. vaniljesukker

Revet skal fra 1 appelsin

Creme:

200g Philadelphia ost ( naturel)

125g blødt smør

250g flormelis

Kornene fra 1 vanilje stang eller 2 tsk. vaniljesukker

2½ dl piske fløde

revet skal fra 2 appelsiner

kødet fra 3 passionsfrugter

Revet chokolade til pynt

Dej:

Pisk de 4 æg med sukker og vanilje til det er luftigt og hvidt.

Vend forsigtigt mel, bagepulver og appelsinskal i æggemassen.

Dejen puttes på en bageplade med bagepapir eller en smurt plade.

Dejen puttes i ovnen og skal være lysebrun og ikke hård i kanterne.

Bunden tages ud fra ovnen og stilles til afkøling lidt på en rist med bagepapir drysset med lidt sukker, imens cremen laves.

Creme:

Osten, smørret, florsukker, vanilje, revet appelsinskal og kødet fra passionsfrugterne piskes sammen til en ens artet masse.

Piske fløden til flødeskum og vend den i oste massen.

Nu skal rouladen samles.

Tag bunden og lig den på bordet  og fordel halvdelen af cremen ud på bunden.

Nu skal bunden rulles forsigtig og ikke pres, så ryger fyldet ud.

Læg rouladen på et fad/tallerken.

Resten af cremen puttes i en sprøjtepose og sprøjtes ud på rouladen.

Pynt med revet chokolade på toppen og put rouladen på køl,

Rouladen skal stå i køleskab i min 2 timer før servering.

20171014_165712


Appelsinsirup til is

Mad Posted on tirs, november 15, 2022 12:35:39
islagkage-m-appelsin-sauce

Appelsinsirup

5 store appelsiner

3 passionsfrugt

4 dl. vand

4 dl. sukker

1 stang vanilje

1 spsk. atamon

et sylteglas

Tag en lille tyk bundet gryde eller kasserolle frem.

Riv appelsin skallen og kom den i gryden.

Pres appelsinerne og si saften ned i gryden.

Flæk vanilje stangen og skrab kerne ud og kom det i gryden sammen med vanilje stangen.

Kom sukker og vand op i gryden og lad det koge op under omrøring.

Når det koger, skal skummet fjernes og massen skal “koge” videre  ved middelvarme, så den små bobler til, den er svundet ind til den halve mængde.

Put atamon i og rør det rundt.

Put kogende vand i sylteglasset og hæld det ud igen, så glasset er rent.

Hæld siruppen i glasset og luk det straks og put det på køl.

Ønsker man ikke kerner og skal i siruppen, kan man si den ned i glasset.

Siruppen kan bruges til is og kager.

20170610_195747



Kyllinge Nuggets

Mad Posted on tirs, november 15, 2022 12:29:01
kyllingenuggets-2

1 pers.

300g Kyllinge inderfilet

1 sammen pisket æg

½dl. mel

1 dl. rasp

6 blade frisk Ananas salvie

4 blade Æblemynte

Salt og Peber

Olie

Mel, det sammenpisket æg og rasp skal på hver deres tallerken eller flad skål.

Ananassalvie og æblemynte hakkes fint og kommes i skålen med rasp.

Raspen krydderes med salt og peber og alt blandes, så krydderierne er blandet godt ind i raspen.

Frigør kødet evt. sener m.m.

Derefter vendes kødet i først mel, derefter æg og til sidst rasp, læg det færdig panerede kød på et Spækbræt eller en tallerken.

Man kan vælge at friture stege dem eller bare stege dem på en pande i olie, stegetiden er mellem 5-10 min. alt efter størrelse og stegemetode.



Monicas chokolade drøm

Mad Posted on tirs, november 15, 2022 12:24:56
20170516_165920

Chokolade kage:

4 æg

1½ dl. sukker

1 spsk. kakao

170g mørk chokolade 70%

100g smør

Bages ved 175 grader i 30 min.

Chokolade mousse:

4 pas. æggeblommer

2 pas. æggehvider

2 dl. piskefløde

170g  mørk chokolade 60-70%

Pynt:

Sigtet kakao

100g Hindbær

Dej:

Smelt smørret i en lille gryde under svag varme, når smørret er smeltet helt, tages gryden af varmen.

Del chokoladen og put den i gryden til smørret,  og lad chokoladen smelte, rør lidt rundt engang imellem.

Chokolade/smør blandingen skal afkøle.

Pisk æg og sukker sammen til en let luftig lys masse og tilsæt kakao og pisk igen.

Til sidst tilsættes den smeltede chokolade/smør og røres stille og roligt til æggemasse er ensartet.

Dejen puttes i en smurt springform og bages i ca. 30 min. afhængig af ovnen.

Den skal stadig være lidt ubagt, men ikke flydende.

Kagen stilles på køl til afkøling i springformen.

Mousse:

Smelt chokoladen i vandbad, husk den ikke må blive for varm, den skal bare smelte.

Put æggehviderne i en skål og pisk dem stive.

Piskefløden piskes til let flødeskum i en anden skål.

Æggeblommerne puttes i en stor skål og piskes til de er lyse og luftige.

Den smeltede chokolade vendes i æggeblommerne.

Når æggemassen er ensartet, vendes flødeskummet i.

Til sidst vendes æggehviderne i æggemassen.

HUSK! ikke at piske i massen, kun vend rundt, der skal bibeholdes så meget luft i moussen, som muligt.

Kagen:

Kagen tages ud af køleskabet og moussen fordeles oven på kagen.

Kagen stilles igen på køl i min. 2 timer.

Lige før servering tages springformen af og kagen stilles på et fad.

Man kan sigte kakao ud over kagen, før man tager den ud af formen eller når den er sat på fad, men kun lige før servering ellers bliver kakaoen våd.

Pynt kagen med hindbær og så er den klar til servering



Spidskåls salat

Mad Posted on tirs, november 15, 2022 12:17:03
20170513_163211

Olivers Spidskålsalat

1 pers.

100g spidkål

½ æble

½ stor gulerod eller 1 lille

½ appelsin

½ dl. creme fraiche/ skyr/ yoghurt

1 spsk. mayonnaise

salt og peber

evt. lidt sukker

Man kan vælge at bruge et mandolinjern til at snitte spidskål, æble og gulerod, men det er ikke noget, børn skal bruge.

Man kan også bare snitte spidkål i strimler, æblet i stykker eller skiver og guleroden i skiver.

Dette puttes op i en skål og blandes sammen.

Appelsinen skæres skralden af, således at man kan skære fileter af, er skal bruges en halv appelsin.

Put creme fraiche og mayonnaisen i en lille skål og rør det sammen.

Put lidt appelsinsaft i og smag til med salt og peber.

Da appelsinerne nogle gange er lidt sure, kan det være nødvendigt at putte lidt sukker i.

Men ikke mere end der kan være mellem to fingre, da dressingen meget hurtigt bliver for sød.

Hæld dressingen over salaten og vend den rundt.

Den stilles på køl til den skal spises.



Nem Kartoffelsalat

Mad Posted on tirs, november 15, 2022 12:11:38
20170513_163310

1 pers.

200g kartofler

1 dl. creme fraiche/ skyr/ yoghurt

1/3 bundt. purløg

salt og peber

Man kan bruge små nye kartofler, asparges kartofler eller alm. kartofler.

Skyl kartofterne og kom dem i en gryde, hvis man bruger alm. kartofler, skal disse skrælles før kogning.

Lad dem koge i 20 min. med lidt salt i vandet.

Når kartoflerne er færdige, put dem da i koldt vand et øjeblik for at stoppe kogningen.

Pil kartoflerne og skær dem i skiver eller del dem, hvis det er små kartofler.

Put creme fraiche i en skål og klip eller skær purløget i små stykker og put det i creme fraichen.

Rør det rundt og smag til med salt og peber.

Put kartoflerne i dressingen og lad det stå på køl i mindst en 1 time.



Karklude

Kreativ Posted on tirs, november 15, 2022 12:05:02
20170507_191702

Slip fantasien løs og leg, vi bruger vores bomulds garnrester til klude. De bliver brugt som karklude eller vaskeklude.

Slå 60-70 masker på pind str. 3 eller 3½.

Strik 94-104 pinde eller til kluden måler 24×24 cm.

Luk maskerne og hæft ender.

Brug fantasien til at lave mønstre. f.eks.:

10 ret og 10 vrang hele kluden igennem.

10 ret og 10 vrang 10 gange og så byt 10 vrang og 10 ret 10 gange og byt igen.

Det kan også være 1 pind ret og 1 pind 1 ret og 1 vrang og forsæt til kluden er færdig.

Det behøver ikke at være svært, nogle gange kan det være sjovt bare at se hvilket mønster, der kommer frem.



Hveder

Mad Posted on tirs, november 15, 2022 11:58:06
20170510_182003
Lune Hveder høre sig til Store bededag.
Her hjemme kan, nogle af børnene bedst lide at få dem ristet og andre vil helst bare nyde dem, som de er med smør på.
Vi har prøvet forskellige opskrifter, men ingen faldt i alles smag på engang. Så Oliver og jeg gik i gang med selv at prøve os frem.
Det blev til denne opskrift, som alle her i huset nyder med velbehag.
Hveder
16 stk.
50g gær
2 æg
3 dl. mælk
1 tsk. salt
1 spsk. sukker
1 tsk. kardemomme
100g smør/ margarine
150g Manitoba hvedemel
400-500g mel
Pensling:
1 æggeblomme
3 spsk. vand
Bags ved 200 grader i 15-20 min.
20170510_170414
 
Dej:
Lunken mælken puttes i en skål sammen med gær, sukker, kardemomme, æg, salt, Manitoba mel og halvdelen af hvedemelet.
Rør dette sammen i 5-10 min. til dejen danner tråde, når man rør i dejen. Dette kan også gøres på en røremaskine.
Skær smørret i tern og put dem i dejen og lad det røres i 5 min. til,at smørret er inde i dejen eller næsten er inde i dejen.
Tilsæt derefter lidt mel adgangen, dejen skal være blød og klisteret, men den må ikke hænge fast på fingrene.
Hvor meget mel man skal bruge, afhænger af melen, man bruger.
Dejen stilles lunt i 45-60 min. til, at den er hævet til dobbelt størrelse.
Tag dejen ud af skålen og ælt dejen, helst uden at tilsætte mere mel.
Derefter deles dejen i 4 dele og derefter hver del i 4 dele til, at man har 16 stykker dej.
Dejen formes til boller og stilles i en smurt eller bagepapirs dækket bradepande 20×30 cm.
Hvederne stilles således, at de bliver fordelt i hele bradepanden, men så der stadig, er luft i mellem hvederne, der skal være omkring en 1 cm. mellem dem.
Lad hvederne stå til efterhævning i 20-30 min. til, at de flyder hele bradepanden og har fået en god højde.
Hvederne pensles med æggeblomme blandet med vand.
Hvederne bages i ovnen og skal have en god gylden farve.
Når de er færdige, så sæt dem til afkøling.
Hvederne kan nydes lune eller ristes i ovnen på 250 grader til de er gyldne eller på en brødrister.
20170510_183654


« ForrigeNæste »