resized_20171218_084951-jpeg

(ca. 20-25 stk.)

Du skal bruge:

340g mørk chokolade delt i små stykker

100g smør i tern

1½ dl. fløde

Smag:

Skal fra en appelsin

2 spsk. cognac, Bailey, orangelikør

Kornene fra en ½ stang vanilje

2 tsk. pulver kaffe

Trøflerne laves:

Kom chokoladen og smørret op i en skål.

Sæt fløden over til at koge, når den koger skal den hældes over chokoladen. Hvis man bruger kaffe som smags giver, skal den i fløden.

Nu skal der røres godt, så chokoladen optager smør og fløden, hvis chokoladen ikke smelter ved første forsøg, kan man varme en 1/3 af massen forsigtigt op i en gryde på meget svag varme og hælde den tilbage i massen og rør godt.

Hvis man vil have smag i, skal det i nu.

Lad skålen stå i stuetemperatur og stivne, hvis den kommer på køl, kan det være svært at styre.

Når trøffelmassen er stiv nok til at kunne holde en form, skal den i en sprøjtepose og man sprøjter små kugler ud på et stk. bagepapir.

Man kan også vente til massen er helt stiv og trille kuglerne med hånden, men det smelter ret hurtigt.

Når kuglerne er helt stive, tages de en efter en og rettes lidt til med hånden, hvis de ikke er helt runde.

Man kan vælge at trille dem i kakao, flormelis, krymmel eller bare lade dem være, som de er.

De opbevares i en dåse på køl.