(10-15 stk.)
Du skal bruge:
185g marcipan
3 tsk. frysetørret bær (knust)
Man kan også vælge andre smage f.eks. 40g hakkede valnødder/ pistacienødder, 40g. Hakket/knust krokant, nougat eller chokolade trøffel ( se opskriften her op bloggen)
170-200g chokolade til overtræk ( hvid, lys eller mørk)
Frysetørret bær til pynt
Kuglerne laves:
Ælt marcipan og bær sammen.
Del marcipanen og tril dem til kugler i passende str.
Smelt 1/3 del af chokoladen i et vandbad og kom resten af chokoladen op i en skål.
Hvis man vil have nougat eller trøffel i midten af kuglen, tryk da marcipanen flad og kom massen i midten og luk marcipanen om den. Tril da det til en kugle.
Når chokoladen er smeltet, kommes den op i skålen og røres godt rundt.
Hvis det ikke er smeltet helt, smelt da lidt mere chokolade og kom i skålen.
Kuglerne dryppes i chokolade og bær kommes på.
De opbevares i en dåse på køl.