Blog Image

hvorminsut

Om bloggen

Du kan følge vores blog på http://bloggersdelight.dk/follow/185737

Der kan du finde mange flere opskrifter og ideer.

Hvid chokoladetrøffel m. lakrids

Mad Posted on ons, november 16, 2022 23:11:17
resized_20171218_084709-jpeg

ca. 30 stk.

Du skal bruge:

300g hvid chokolade i stykker

1½dl. fløde

1 tsk. lakrids granulat samt noget til pynt

Trøflen laves:

Kom chokoladen op i en skål.

Fløden kommes i en gryde, når det begynder at koge, skal det hældes over chokoladen.

Rør det godt sammen, så chokoladen optager fløden og bliver blank.

Tilsæt lakrids granulatet og rør igen.

Trøflen kommes i en sprøjtepose og sprøjtes i små forme og pyntes med lakrids.

Man kan også vælge at trille trøflen til kugler eller vælge en anden smag. Se opskriften på chokolade trøfler her på bloggen.

De opbevares i en dåse på køl.



Marcipankugler m. hindbær eller jordbær

Mad Posted on ons, november 16, 2022 23:05:38
resized_20171218_084818-jpeg

(10-15 stk.)

Du skal bruge:

185g marcipan

3 tsk. frysetørret bær (knust)

Man kan også vælge andre smage f.eks. 40g hakkede valnødder/ pistacienødder, 40g. Hakket/knust krokant, nougat eller chokolade trøffel ( se opskriften her op bloggen)

170-200g chokolade til overtræk ( hvid, lys eller mørk)

Frysetørret bær til pynt

Kuglerne laves:

Ælt marcipan og bær sammen.

Del marcipanen og tril dem til kugler i passende str.

Smelt 1/3 del af chokoladen i et vandbad og kom resten af chokoladen op i en skål.

Hvis man vil have nougat eller trøffel i midten af kuglen, tryk da marcipanen flad og kom massen i midten og luk marcipanen om den. Tril da det til en kugle.

Når chokoladen er smeltet, kommes den op i skålen og røres godt rundt.

Hvis det ikke er smeltet helt, smelt da lidt mere chokolade og kom i skålen.

Kuglerne dryppes i chokolade og bær kommes på.

De opbevares i en dåse på køl.



Chokolade Tøfler

Mad Posted on ons, november 16, 2022 22:53:44
resized_20171218_084951-jpeg

(ca. 20-25 stk.)

Du skal bruge:

340g mørk chokolade delt i små stykker

100g smør i tern

1½ dl. fløde

Smag:

Skal fra en appelsin

2 spsk. cognac, Bailey, orangelikør

Kornene fra en ½ stang vanilje

2 tsk. pulver kaffe

Trøflerne laves:

Kom chokoladen og smørret op i en skål.

Sæt fløden over til at koge, når den koger skal den hældes over chokoladen. Hvis man bruger kaffe som smags giver, skal den i fløden.

Nu skal der røres godt, så chokoladen optager smør og fløden, hvis chokoladen ikke smelter ved første forsøg, kan man varme en 1/3 af massen forsigtigt op i en gryde på meget svag varme og hælde den tilbage i massen og rør godt.

Hvis man vil have smag i, skal det i nu.

Lad skålen stå i stuetemperatur og stivne, hvis den kommer på køl, kan det være svært at styre.

Når trøffelmassen er stiv nok til at kunne holde en form, skal den i en sprøjtepose og man sprøjter små kugler ud på et stk. bagepapir.

Man kan også vente til massen er helt stiv og trille kuglerne med hånden, men det smelter ret hurtigt.

Når kuglerne er helt stive, tages de en efter en og rettes lidt til med hånden, hvis de ikke er helt runde.

Man kan vælge at trille dem i kakao, flormelis, krymmel eller bare lade dem være, som de er.

De opbevares i en dåse på køl.



Bedstes leverpostej

Mad Posted on ons, november 16, 2022 22:49:25
resized_20171216_163754-jpeg

(10 stk.)

Bages i vandbad ved 175 grader i forvarmet ovn i ca. 1 time

Du skal bruge :

Grundopskrift:

1 kg. lever

750g spæk

50g mel

12 stk. benfri sild

6 dl. væske ( bouillon, mælk eller fløde)

4 æg

4 tsk. salt

1½ tsk. st. peber

Smag:

1 tsk. st. allehånde

150g bacon

100g champignoner

2 små eller 1 stort løg

Leverpostejen laves:

Alle har sin ynglings leverpostej, her hjemme er det en gammel opskrift, men vi kommer forskellig smag i for at afveksle.

Man kan lave grund opskriften eller man kan bruge grundopskriften og tilsætte en af smagene eller en helt anden smag, som man har lyst til.

Først hakkes lever, spæk, sild og hvis man bruger løg, bacon eller champignoner, skal de også hakkes med. Det skal hakkes 2-3 gange alt efter, om den skal være groft eller fint hakket.

resized_20171216_112923-jpeg

Når dette er gjort, skal det op i en skål, der kommes mel og krydderierne i og røres godt rundt.

Derefter skal æggene i skålen og røres godt rundt.

Til sidst skal væske røres i lidt efter lidt.

Når væsken er godt rørt ind i massen, skal den fordeles i forme.

Stil leverpostejerne i vandbad og bag dem i ovnen til der kommer klar saft fra dem, når man trykker ledt på den.

Størrelsen på formene, kan man vælge alt efter, hvor meget er bliver spist på to dage max.

Den færdige leverpostej kan holdes sig i to de på køl, resten af leverpostejerne kan man komme i fryser og tage op, når man skal bruge en.



Kyllingelår stegt som vildt

Mad Posted on ons, november 16, 2022 22:45:15
20171130_175735

(4 pers.)

Steges i ovnen ved 200 grader i 45 min.

Du skal bruge:

1200g kyllingelår

2 tsk. andebouillon

2 stænger frisk rosmarin eller 2 tsk. tørret rosmarin

5 hele enebær

½ tsk. tørret timian

1 tsk. salt

peber

1 dl. olie.

Kyllingen laves:

Kom kyllingelårene op i en bradepande.

Knus enebærrene, rosmarin og timian i en morter og kom det ud over kyllingen. Stængerne fra rosmarinen kommes ned i bradepanden.

Kom salt, andebouillon, olie og peber over kyllingen og vend det hele godt rundt.

Kom kyllingelårene i ovnen og når de er færdige, er de klar til servering.

De kan f.eks. serveres med Rosmarin kartoffelbådeRødkålssalat og Andesovs med portvin, som vist nedenfor. Opskrifterne findes her på bloggen.

20171130_180246


Rosmarin kartoffelbåde

Mad Posted on ons, november 16, 2022 22:27:29
20171130_175345

(1 pers.)

Bages i forvarmet ovn ved. 200 grader i ca. 45 min.

Du skal bruge:

200g kartofter

2 spsk. olie

1 stang frisk rosmarin eller 1 tsk. tørret

½-1 tsk. salt

peber

Kartoflerne laves:

Skrub kartoflerne og skær dem ud i både.

Kom dem op i en bradepande og hæld olien over.

Kom rosmarinen ud over kartoflerne og put stænglen med ned til kartoflerne.

Kom salt og peber ud over og vend det hele godt rundt.

Kom bradepanden ind i oven og når de er færdige, er de klar til servering.



Rødkålssalat med æbler

Mad Posted on ons, november 16, 2022 22:20:33
20171130_175845

(2 pers.)

Du skal bruge:

1/4 frisk rødskål

2 æbler

1/3 granatæble

100g valnødder

1 spsk. fyldende honning

saften fra en appelsin

salt og peber

Salaten laves: 

Skyl og del rødkålen, således at du har en 1/4. Fjern stokken og skær rådkålen i tyndeskiver eller skær det på et mandolinjern.

Put den skåret rødkål i en skål.

Skyl og skær æblerne i tynde skiver, gerne på mandolinjern og kom det op i skålen.

Så skal man dele granatæblet og kernerne puttes i skålen.

Knus valnødderne med hænderne, så det ikke er hele stykker og put dem i skålen.

Tilsæt appelsinsaft, honningen og lidt salt og peber.

Vend salaten godt rundt og stil den på køl en ½ time eller til den skal serveres.

Husk at vende rundt i salaten lige bliver vendt rundt inden servering. Saften for frugten laver selv den skønneste dressing.



Pasta med bønner og bacon

Uncategorised Posted on ons, november 16, 2022 22:14:59
20171128_173514

(4 pers.)

Du skal bruge:

400g pasta

100g bacon

2 koteletter eller skinke schnitzler

250g friske grønne bønner, frosne kan også bruges

1 spsk. merian

100g revet parmesan

25g smør samt smør til stegning eller en ½ dl. oliven olie

salt og peber

Maden laves:

Sæt vand over til pastaen i en gryde og salt i vandet

Skær kødet i tynde strimler og bacon i tern/ stykker.

Skyl bønnerne og skær top og bund af.

Når vandet koger kommes pastaen i og lad det koge, som skrevet på posen/pakken.

kom bacon på en pande og steg det sprødt og kom det på en tallerken/skål.

Brug fedtstoffet fra baconet til at stege kødet i og tilsæt lidt smør, hvis det er nødvendigt.

Kødet skal kun have et par minutter, før det er klar.

Derefter kommes bønnerne på panden sammen med kødet.

Lad bønnerne stege, men det skal stadig være bid i dem.

Derefter kommes parmesan over kød og bønner, bacon skal også med i panden igen.

Smørret skal nu på panden til resten, så det lige smelter/ eller oliven så den lige bliver varm,,

Hæld vandet fra pastaen og kom det op i gryden igen.

Hæld pandens indhold op i gryden og vend det godt rundt.

Smag til og så er der serveret.



« ForrigeNæste »