12 stk. eller 1 stang

bages ved 220 grader i forvarmet ovn i 10-15 min.(små) og  20-25 min.( stang)

Du skal bruge:

250g-300g Hvedemel

1 spsk. sukker

½ tsk. salt

1 æg

1 dl. mælk eller vand

15-25g gær

150g smør til rulning

æg til pensling

Du skal gøre:

Den kolde væske kommes i en skål sammen med gær, sukker, salt æg og halvdelen af melet.

Rør det godt sammen, gerne på maskine, og tilsæt melet lidt efter lidt. Hvor meget mel man skal bruge, er forskelligt for typen af mel.

Dejen skal være smidig og glat, men ikke klister, dæk dejen til og sæt den i køleskabet i 20-25 min.

Tag den kolde smør og drys lidt mel på bordet, smørret skal slås/rulles ud til en firkant ca. 15x15cm. Smørret må ikke klister og det kommes i køleskabet til, dejen har hævet færdig.

Når dejen har hævet, rulles den ud i en firkant og smørret lægges i midten af firkanten. Fold dejen omkring smørret således, at den er helt dækket af dej.

Rul dejen ud i en firkant. Dejene skal foldes, således at den ene side lægges lidt over midten på firkanten og den anden halv lægges ovenpå. Derefter pakkes dejen ind og stilles på køl i 20-25 min.

Dette gøres tre gange, hvile tiden i køleskabet, kan godt være lidt forskelligt alt efter rumtemperaturen, hvis dejen er varm, når den tages ud af køleskabet, skal den hvile lidt længere.

Hvis dejen er varm, kommer der ikke læg i dejen, dette gælder også hvis man kommer til at lave huller i dejen ved ud rulning, så husk mel på bordet og kagerulle.

Derefter udrulles dejen, hvis man vil lave wienerbrøds stykker, skal dejen rulles ud i et kvadrat eller et rektangel til en wienerbrødsstang.

Fyldet kommes i midten af dejen, derefter lukkes den og sættes til hævning på en bageplade i stuetemperatur til dejen er hævet til dobbelt størrelse.

Derefter pensles den/de med æg og sættes i ovnen til, de er gyldne og gennembagt.

De/ den afkøles på en bagrist og er klar til servering.