Børnenes hyggetrøjer
Her hjemme er strikket tøj et hit, børnene elsker det.
Da jeg har lille, lærte jeg at strikke af min mor og farmor, men lige som min farmor, er bare jeg ikke så god til at følge opskrifter. Ikke fordi jeg ikke kan finde ud af dem, men fordi jeg simpelthen bedre kan lide at bruge fantasien. Det er langt sjovere at finde på selv eller at børnene finder på.
Og hvad børnenes grænser for ønsker og fantasi i bluser m.m. sætter kun mors kunnen begrænsningerne på. Det er ikke alt, der kan lade sig gøre, så er det bare om igen.
Da vi fik Oliver, var han så lille selv, om han var født for sent, at han kun kunne passe for lidt født tøj. En sød ældre sygeplejerske spurgte pænt, om jeg kunne strikke. “Hvis du kan, så gør det, så går tiden hurtigere her inde og du giver din søn en bedre chance for at holde varmen”. Selv om det ikke rigtigt sagde mig noget at strikke og jeg heller ikke var så god til det, så kan man lige pludselig finde vejle og målrettethed, når man har en lille søn, som kæmper for livet. Noget som rigtig mange frivillige gør i dag for at hjælpe små børn, der er indlagt, de har en meget stor plads i mit hjerte, ligesom de har hos alle de små børn og forældre de hjælper hver dag.
Så hvert år skal mor i gang med at lave varmt tøj, når det bliver koldt. Da Oliver den dag i dag stadig ikke kan holde varmen i sær, når det bliver vinter. Det er gennem årene blevet til rigtig meget strik og rigtig mange sjove timer sammen med børnene. For de elsker at bruge deres fantasi, farver og se tingene blive til. Det er faktisk også de “gaver”, de bliver mest glad for og mor får rigtig mange hjemmelavet gaver retur, som tak. Det bedste gaver er dem, der er lavet med kærlighed. <3
