4 pers.

8 æg

lidt madolie

40 asparges

100g smør

1 tsk. revet skal fra en citron

salt og peber

Du skal gøre:

Sæt en gryde over med vand ca. halvt fyldt, vandet skal koge.

Skyl aspargesene og kom dem op i det kogende vand i 1-2 min og tag dem op og kom dem i en si.

Sæt smør og citronskal over i en lille gryde og lad det smelte langsomt.

Tag en lille skål og dæk den med film. Filmen pensles med lidt madolie, så æggene ikke sidder fast.

Kom derefter et æg i skålen.

Saml filmen, sørg for at der ikke er luft ved ægget og Bind en knude lige over ægget.

Kom æggene i gryden med kogende vand og lad dem koge i 3-5 min. alt efter størrelsen på æggene.

Hvis man er i tvivl om ægget har fået nok, kan man tage det op og mærke forsigtigt på ægget. det skal være fast udenpå og blødt inden i.

Imens æggene koger lægges der 10 asparges på hver tallerken. Når æggene er færdige, lægges der to æg oven på aspargesene.

Til sidst hældes der smeltet citronsmør udover æg og asparges.

Nydes med lidt salt og peber og ristet rugbrød.

Velbekomme.