4 pers.

Du skal bruge:

1 stk. Hokkaido græskar

1 ds. flåede tomater

1 stk. rundt hvidløg eller 3 fed

6 dl. vand eller suppe

2 store løg

½ rød chili

100g smør

2½ dl. piskefløde

1 spsk. karry

½ tsk. st. røget paprika

2 tsk. timian

1 stk. hønse bouillon terning eller grønsags bouillon

salt og peber

Du skal gøre:

Fjern skallen og kerner fra græskaret og skær det i tern.

Fjern skallen fra løgene og hvidløg og del dem i 4 dele.

Smelt smørret i gryden og kom løg, hvidløg, græskar, chili og karry op i gryden.

Lad det stå under låg i 10-15 min. men rør rundt en gang imellem.

Når løgene er blevet bløde, kommes flåede tomater, vand, paprika, timian og bouillon terning i.

Lad det komme op og koge og derefter skru ned på middel varme og lad det stå under låg i 15 min.

Husk at røre rundt en gang imellem.

Nu blendes suppen og derefter piskefløden tilsættes og  smages den til.

Så er suppen klar til servering f.eks. med Osteboller m. hvidløg