Blog Image

hvorminsut

Om bloggen

Du kan følge vores blog på http://bloggersdelight.dk/follow/185737

Der kan du finde mange flere opskrifter og ideer.

Rødbedeboller

Mad Posted on tirs, november 22, 2022 11:54:04

20 stk.

Du skal bruge:

50g gær

3 dl. vand

2 store skrællede og fint revne friske rødbeder

1 dl. raps olie

1 spsk. salt

200g ølandshvede mel

ca. 600g mel

Du skal gøre:

Kom alle ingredienser op i en skål minus halvdelen af melen.

Lad det røre godt igennem i ca. 10 min. gerne på maskine.

Tilsæt resten af melen lidt efter lidt.

Dejen skal være blød og smidig, men ikke klister til fingrene.

Stil dejen til hævning i 45 min.

Del derefter dejen i 20 dele og form bollerne.

Bollerne stilles på en bageplade og skal efterhæve i 30 min.

Bollerne pensles med lidt vand og kommes i en forvarmet ovn.

Bollerne bages til de er gyldne og stilles på en rist til afkøling.

Vi bruger bollerne til madpakker, burgere, suppe eller bare med smør på til hygge.



Grønkålssuppe m. teriyaki kylling

Mad Posted on tirs, november 22, 2022 11:50:09

4 pers.

Du skal bruge:

500g frisk grønkål

1 l. vand eller suppe

2 stk. svinebouillon eller hønse bouillon

2 store løg

50 g smør

½ tsk. chili flager

1 tsk. timian

2 dl. piskefløde

Salt og peber

300g Kyllinge inderfilet

½ dl. teriyaki sauce

1 fed presset hvidløg

lidt olie til stegning

Du skal gøre:

Kyllingen, teriyaki sauce kommer i en skål sammen med hvidløget og blandes godt.

Lad det stå på køl til det skal steges.

Pil løget og skær det i strimler.

Kom smørret i en gryde og smelt det.

Kom løget i gryden og lad det stå på middelvarme til løgene er bløde.

Tilsæt derefter vandet og bouillon, og lad det komme op og koge.

Skyl og hak grønkålen groft.

Når vandet koger skal grønkålen i og det skal op og koge igen.

Når grønkålen har været oppe og koge, skrues der ned på middel varme.

Chili og timian kommes i suppen og smages til med salt og peber.

Suppen skal varmes godt igennem i ca. 20 min.

Steg kyllingen på en pande med lidt olie ca. 5-7 min.

skær kyllingen i mindre stykker.

Når suppen er klar, kan den serveres sammen med kyllingen og Rødbedeboller

Velbekomme



Brændende kærlighed

Mad Posted on tirs, november 22, 2022 11:46:04

4 pers.

Du skal bruge:

1,5 kg. bagekartofler

salt og peber

100g smør

2 dl piskefløde

500g bacon i tern

3 store løg

syltede rødbeder

evt. syltede løg

Du skal gøre:

Skræl kartoflerne og del dem i 4 eller 6 stykker.

Kartoflerne kommes i en gryde og dækkes med vand. Der SKAL IKKE salt i vandet.

Kartoflerne skal koges til de er møre, prøv at stikke i kartoflerne, falder de af kniven, er de færdige.

De skal ca. koge i 30-40 min.

I mens steges bacon og løg på en pande, hvordan man kan lide sit bacon er forskelligt.

Når kartoflerne er færdige hældes vandet fra.

Kartoflerne moses og smør og fløde kommes i lidt efter lidt og røres sammen.

Det er lidt forskelligt hvor meget væske kartoflerne kan tage.

Hvis man kommer for meget væde i, bliver en fyldende.

Smag til med salt og peber.

Når kartoffelmosen er klar, kan maden serveres.

Velbekomme



Papir roser værtindegave

Kreativ Posted on tirs, november 22, 2022 11:40:51

Sidste gang Oliver skulle til fødselsdag i hans klasse, sad han og vidste ikke lige, hvordan han skulle gøre. For i hans klasse giver man en fælles gave, men han syntes, at pigerne skulle have et eller andet. Så han var i gang med at lede i tankerne og kom i tanke, om at vi vidst en gang havde lavet roser ud af silke papir.

Vi fandt noget håndlavet papir og prøvede at lave nogle roser og hans resultat, kan du se på billedet.

Det er meget simpelt.

Du skal bruge 1 stykke A4 papir, en klipsemaskine, tape og et grønt sugerør.

Fold papiret på midten af papirets lange side.

Så du har et aflangt stykke papir.

Start i den ene ende, bukket skal vende op af.

Man ruller lidt skråt ca. 3 cm og holder med fingrene.

Derefter bukker man papiret lidt, så der kommer små folder og ruller samtidig.

Når man har rullet det sammen, stikker man sugerøret forsigtig op fra bunden, som stilk.

Klips da to gange og sæt lidt tape i samlingen mellem sugerør og rose.

Så har man en fin rose til værtindegave, man kan også bruge dem til pynt på bordet eller i håret på spænder m.m.



Blåbær milkshake

Mad Posted on tirs, november 22, 2022 11:34:51

1 stk.

Du skal bruge:

100g frosne blåbær
1 dl. mælk
½ dl. piskefløde
2 spsk. sukker
½ tsk. vanilje sukker

Du skal gøre:

Kom alle ingredienser op i en blender og det skal blendes til alle bær er væk.
Hæld det op i et glas, så er der serveret.



Jordbær milkshake

Mad Posted on tirs, november 22, 2022 11:31:10

1 stk.

Du skal bruge:

100g frosne jordbær

1 dl. mælk

½ dl. piskefløde

2 spsk. sukker

½ tsk. vanilje sukker

Du skal gøre:

Kom alle ingredienser op i en blender og det skal blendes til alle bær er væk.

Hæld det op i et glas, så er der serveret.



Mandel kage

Mad Posted on tirs, november 22, 2022 11:27:38

bages ved 175 grader i ca. 45-60 min.

Du skal bruge:

4 æg

2½ dl sukker

2 tsk. vanilje sukker / kornene fra en ½ stang vanilje

2 spsk. mandel essens/ ekstrakt

2 dl. mel

3/4 dl. olie

1 tsk. bagepulver

Sirup:

4 abrikoser

2 spsk. sukker

2 dl. vand

Glasur:

100g mørk hakket chokolade

½ dl . piskefløde

Du skal gøre:

Pisk æg, mandel essens/ ekstrakt, sukker og vanilje sammen til en let luftig hvid masse.
Kom mel, bagepulver og olie i og rør det rundt.
Kom dejen op i en smurt randform eller springform og ind i en forvarmet ovn.
Kagen bages til den er gylden og der ikke sidder dej fast, når man laver en stik prøve med en strikkepind eller trægrillspyd.
Kage skal afkøles på en rist.

Siruppen laves:

Kom abrikoser, sukker og vand op i en gryde.

Lad det koge ind til lidt under halvdelen.

Fordel siruppen ud over kagen, imens kagen er varm.

Glasuren laves:

Kom chokoladen op i en skål og varm fløden til lige før koge punktet.

Hæld langsomt fløden over chokoladen og rør rundt til, det er blevet en blank ensartet masse.

Lad glasuren stå og køle af ved stuetemperatur.

Hvis glasuren stå for længe bliver en stiv også hvis den kommes på køl.

Den kan varmes forsigtig op, hvis dette skulle ske, men kun så det lige smelter lidt igen.

Hæld glasuren over lagen og lad den stå til glasuren er stiv.

Så er kagen klar til servering.

Velbekomme

Den findes også i en anden udgave med rom smag Romkage



Asparges suppe

Mad Posted on tirs, november 22, 2022 11:22:03

4 pers.

Du skal bruge:

2 gl. hvide asparges

1 bdt. grønne asparges

2½ dl. piskefløde

1 l vand eller hønse bouillon

1-2 hønsebouillon terninger

4 spsk. mel

50g smør

salt og peber

Du skal gøre:

Smelt smørret i en gryde og kom melet i og rist det af ved middel varme.

Hæld væden fra de hvide asparges i gryden og rør godt rundt, der må ikke være klumper.

Derefter kommes vand og fløde i gryden lidt efter lidt og til sidst bouillon terning.

Lad det koge op under om røring.

Skær aspargeserne i mundrette stykker og kom dem op i suppen.

Lad suppen varme igennem i 20 min.

Så er suppen klar til servering med brød til f.eks. Olivers Amagerbrød

Velbekomme



« ForrigeNæste »