Blog Image

hvorminsut

Om bloggen

Du kan følge vores blog på http://bloggersdelight.dk/follow/185737

Der kan du finde mange flere opskrifter og ideer.

Skildpadde lagekage

Mad Posted on tirs, november 22, 2022 11:15:40

Bages ved 175 grader i ca.45-60 min.

Du skal bruge:

Bunde:

4 æg

2½ dl sukker

2 tsk vanilje sukker eller kornene fra en ½ stang vanilje

2 dl. mel

3/4 dl . rasps olie

1 tsk. bagepulver

Creme:

30 små chokolade skildpadder eller 15 store

200 g mørk hakket chokolade

½l piskefløde

300g friske blåbær eller jordbær, hindbær

Pynt:

3 stk. kinder chokolade eller 100g hvid chokolade

15 små skildpadder eller 10 store

100g guld karameller

Du skal gøre:

 Bunde:

Pisk æg, sukker og vanilje sammen til en let luftig hvid masse.

Kom mel, bagepulver og olie i og rør det rundt.

Kom dejen op i en smurt springform og ind i en forvarmet ovn.

Kagen bages til den er gylden og der ikke sidder dej fast, når man laver en stik prøve med en strikkepind eller trægrillspyd.

Kage skal afkøles på en rist.

Creme:

Kom chokolade og skildpadder op i en skål.

Varm fløden til lige før koge punktet.

Hæld fløden lidt efter lidt ud over chokoladen og rør godt rundt til det er blevet et en blank ensartet masse.

Cremen skal derefter på køl i 2-3 timer.

Kagen samles:

Del kagebunden i to og kom underdelen på et fad.

Rør let rundt i cremen og kom halvdelen på bunden.

Læg 3/4 dele af blåbærrene på bunden.

Kom den øverste bund på og fordel resten af cremen på toppen og siderne af kagen.

Derefter ristes kinder chokoladen udover toppen af kagen.

Fordel derefter skildpadder, guld karameller og resten af blåbærrene på toppen af kagen.

Kagen stilles på køl til den skal spises min. 2 timer eller til dagen efter.

Velbekomme



Kyllingeleverpostej

Mad Posted on tirs, november 22, 2022 11:11:17

1-2 stk. bages ved 180 grader i 20-30 min.

Du skal bruge:

500g Kyllingelever

1 tsk. salt

½ tsk. peber

½ tsk. muskatnød

1 tsk. timian

3 spsk. mel

100 g smør

1 æg

1 stor løg

3 spsk. fløde

Du skal gøre:

 Hak kyllingeleveren i en kød hakker sammen med det pillede og delte løg.

Kom den hakkede lever op i en skål og kom de andre ingredienser op i skålen og rør det godt sammen.

Derefter hældes massen op i en 1 l brød form eller alufolie form, man kan også vælge 2 ½l forme.

Derefter kommes den i en vandbad ind i en forvarmet ovn i ca. 30 min.

Saften skal være klar, når man trykker let oven på leverpostejen.

Laver man den i mindre forme, skal man også sætte bage tiden ned passende til mængden i formene.

Kyllingelever tilberedes hurtigere end almindelig svine og kalvelever.

Kyllingeleverpostejen serveres lun med groft brød og surt til.

Den kan også bruge til forret.



Halloween herhjemme

Indlæg Posted on tirs, november 22, 2022 11:05:04

Det betyder græskar der skal skæres, de har gennem årene fået mange forskellige udtryk og former. Men hyggelige er de.

Når vi så skal pynte op, så bliver det lidt sjovt. For Monica og Oliver er bange for edderkopper og det har jeg efter flere års erfaring fundet ud af, at det er der også rigtig mange voksne, som der er.

Så Isabella og jeg går rundt og gemmer edderkopper og spind rundt omkring og selv om vi tænker, at i år har vi fundet det helt rigtige sted, så går det altid galt. Der skal nok være en, som finder en edderkop eller spind. Derfor har vi nogle år helt måtte gemme edderkopper og spind væk. For jo, det er skæg, uhygge og ballade, men det er ikke sjovt, når nogen bliver så skræmt, at de bryder sammen eller må gå hjem.

Så når vi pynter op med diverse hjemmelavede edderkopper, græskar, skiletter, hekse og flagermus m.m. Så er det altid med omtanke på, hvem der kommer på besøg i hjemmet m.m.

Det er heller ikke alle, der er til at være klædt ud, små børn bliver ofte rigtig bange for folk. som er klædt ud. Jeg køber da også troligt udklædningstøj til de små, Monica og jeg, men det er ikke altid, at de bliver brugt eller de bliver nedtonet af hensyn til andre.

Det er også svært, da de små har allergi, lige som alle andre højtider. Så skal man på jagt efter slik uden kunstige farvestoffer og hasselnødder. Det i sig selv kan være en håbløs krig.

Så hvad er så halloween for os?

Det er en hyggetid med skæg og ballade. Tid hvor vi laver pynt og bager eller laver slik.

Normalt når vi når til halloween, er huset fyldt med pynt og hyggelige græskar lygter.

Hvert år byder vi kvarterets børn på hjemmebagt og sjov. Det bliver ikke altid vel modtaget, da de fleste børn forventer slik. Vores børn rasle ikke så meget, da de ikke kan tåle slikket og går de med vennerne, så nyder vennerne godt af dette.

Til gengæld så får vores mad de underligste navne og møder en gang imellem lidt frugtfarve.

Chokolade cookies m. karamel bliver til troldelorte.

Græskargryde m. oksekød eller vegetar bliver til heksegryde.

Farseret Kalkunbryst bliver til troldeben.

Blomkålssalat til hjernesalat

Appelsinboller bliver til græskarboller.

Appelsinkage bliver til græskarkage.

Orange specier bliver til græskar småkager.

Appelsinsirup til is bliver til blod, når man tilsætter til frugt farve.

Brændte mandler bliver til ristede troldenegle.

Pasta med bønner og bacon bliver til kogte orme med bussemænd og tudsemaver.

Flødeboller bliver til spøgelser og monstre.

Det er sjovt og det er bliver nogle meget sjove menu kort, man giver til gæsterne,

Det er altid sjovt, at de hvordan de tager maden. nogle kan ikke spise maden, fordi der er et kort i maden med et sjovt navn.

Man behøver ikke at opfinde underlige retter, bare sjove navn. Der er børn rigtig gode, når de først kommer i gang.

Lad være med at stresse, find det som passer til jeres familie og lad være med at se, hvad alle andre gør.

Det gælder om at have det sjovt sammen ikke at skulle leve op til andre.

Hav en rigtig uhyggelig halloween.



Appelsinboller

Mad Posted on tirs, november 22, 2022 10:51:11

20 stk. bages ved 175 grader i 15 min.

Du skal bruge

Revet skal og saft fra to appelsiner

1dl vand eller mælk

1 dl olie eller 175g smør

50g gær

3 spsk. sukker

2 tsk. vaniljesukker

500-600g mel

1 sammenpisket æg til pensling og dansk eller svensk perlesukker til drys

Du skal gøre:

Alle ingredienser minus halvdelen af melet skal op i en skål og røres godt sammen i ca. 10 min., brug gerne røremaskine.

Tilsæt derefter melet til efter lidt, dejen skal være klistret, men må ikke sidde fast på fingrene.

Lad dejen stå til hævning i 30 min.

Del dejen i 20 stykker og form dem til boller og  kom dem på en bageplade med bagepapir.

Lad bollerne stå til efterhævning i 30 min.

Pensel bollerne og drys perlesukker over dem og kom dem i en forvarmet ovn til de er gyldne.

Lad dem køle lidt af på en rist, så er de klar til at spise.

Velbekomme



Chokolade cookies m. karamel

Mad Posted on tirs, november 22, 2022 10:44:28

20-30 stk. bages ved 175 grader i 12-15 min

Du skal bruge:

2 spsk. kakao

100g hakket mørk chokolade

100g hakket guld karameller

1 tsk. vaniljesukker eller kornene fra en ½ stang vanilje

100g smør ( stuetemperatur)

100g sukker

50g farin

1 æg

100g mel

½ tsk. natron

60g havregryn

Du skal gøre:

Kom alle ingredienserne op i en skål og rør det sammen, gerne på maskine.

Når dejen er ensartet, er den klar til brug.

Brug to teskeer til at komme dejen over på en smurt bageplade eller brug bagepapir.

Der skal være god plads mellem hver kage, da de fylder ud.

De skal i en forvarmet ovn og bage til de er gyldne, ca. 12-15 min. alt efter ovnen og det kan være svært at se, om de er færdig.

Når kagerne er bagt, skal de på en rist og køle af.

Kagerne opbevares i en kagedåse.

Velbekomme



Appelsinkage

Mad Posted on tirs, november 22, 2022 10:40:07

Bages ved 175 grader i ca. 60 min.

Nok, kan man sige, at det ikke er en perfekt pyntet kage, men når man er barn, så sker det, at man kommer til at røre glasuren, når man sprøjter den på. Alt behøver ikke være perfekt, når man har børnene med i køkkenet. De skal lære og det kommer med tiden og den smager dejligt alligevel.

Du skal bruge:

6 æg

4 dl. sukker

2 tsk. vaniljesukker eller kornene fra en stang vanilje

3 dl. mel

2 tsk. bagepulver

revet skal af 2 appelsiner

saften af 1 appelsin

1 dl. raps olie

Glasur:

250g flormelis

saften fra en appelsin

evt. smeltet chokolade og gul og rød frugt farve til pynt. Hvilket børnene har brugt her, da de ville lave en halloween kage.

Du skal gøre:

Kom æg, appelsinskal, vaniljesukker og sukker op i en skål og rør det hvidt, tykt og luftigt, gerne på eller med maskine.

Kom mel, olie, bagepulver og appelsinsaften i æggemassen og pisk den sammen.

Kom dejen op i en smurt springform og ind i forvarmet ovn.

Lad en prøve med en strikkepind eller trægrillspyd for at se om kagen er færdig. Der må ikke være dej på pinden.

Når kagen er færdig, sættes den på en rist til afkøling.

Glasuren laves ved at komme flormelis op i en skål og tilsæt appelsinsaften lidt efter lidt.

Kom glasuren ud over kagen og evt. pynt kagen.

Når glasuren er tør er kagen klar til servering.

Kagen kan godt laves dagen før.

Velbekomme



Orange specier

Mad Posted on tirs, november 22, 2022 10:33:10

70 stk. bages ved 175 grader i 10-12 min.

Du skal bruge:

Grund opskrift:

150 g smør ( stuetemperatur)

250 g mel

90 g sukker

1 tsk. vaniljesukker eller kornene fra en ½ stang vanilje

½ tsk. bagepulver

Smag:

Revet skal af 2 appelsiner

100 g mørk chokolade (Hakket)

Her er småkagerne lavet om pga. Halloween, så der er tilsat 1 tsk. fuld gul frugtfarve og ½ tsk. rød frugtfarve.

Du skal gøre:

Kom alle ingredienser op i en skål undtagen chokoladen.

Ælt dejen sammen til en ensartet masse.

Man kan vælge at komme chokoladen i småkagerne, så skal det æltes sammen med dejen nu.

eller man kan vælge at pynte kagerne med chokoladen, når kagerne er bagt og kølet af.

Dejen skal trilles til en pølse og pakkes ind i film eller bagepapir og på køl min. 1 time, gerne til dagen efter.

Dejen skal skæres i tynde skiver og lægges på en bageplade med bagepapir eller en smurt plade.

Småkagerne skal i en forvarmet ovn til, de er gyldne.

Lad småkagerne køle af på en rist og derefter opbevares de en kagedåse.

Velbekomme



Indisk Dhal

Mad Posted on tirs, november 22, 2022 10:28:59

4 pers.

Du skal bruge:

1 rundt hvidløg eller 3 fed (presset)

100g grønne linser

100g røde linser

2 store løg (hakket)

5 cm. frisk revet ingefær

50g smør

2 spsk. karry

1 spsk. st. spidkommen

1 spsk. st. koriander frø

½ tsk. st. chili eller flager

1 ds. tomatpure eller 2 da. flåede tomater

5 dl. vand

evt. en grønsags bouillon terning

salt og peber

Raita:

5 dl. yoghurt eller tykmælk

½ rund hvidløg eller 1-2 fed (presset)

½ groft revet agurk

½-1 tsk. st. spidkommen

salt og peber

Du skal gøre :

Kom smelt smørret i en gryde og kom løg, karry og hvidløg i, lad det stå ved middel varme til løgene er blevet bløde.

Skyl linserne i en skål og hæld vandet fra i en si.

Linser, ingefær, spidkommen, korianderfrø, chili, tomatpure og vand kommes i gryden sammen med evt. bouillon terning.

Lad det komme op og koge og skru derefter ned på middel varme.

Det skal stå i 30-45 min. og røres i en gang imellem.

Imens laves Raita.

Kom yoghurt, hvidløg, agurk op i en skål og rør det sammen.

Smag til med salt, peber og spidkommen.

Stil den på køl til den skal bruges.

Smag dhal til med salt og peber.

Så er maden klar til servering sammen med Raita og brød.



« ForrigeNæste »