1 stk. ca. 10 pers. eller 20 stk.

Du skal bruge:

Grund opskrift:

500g rå marcipan

200g flormelis

½-1 pas. æggehvide

Glasur:

150g Flormelis

ca. ½ pas. æggehvide

Du skal gøre:

Læg marcipanen på en bordplade.

Ælt marcipan og flormelis sammen til en ensartet masse.

Tilsæt lidt æggehviden lidt ad gangen, massen skal være blød og smidig, men må ikke være klistret.

Når man arbejder med marcipan, har det med at klister fast til fingrene også når man former kransekagen. Så vask fingrene en gang imellem.

Det gør det lettere at arbejde med marcipanen og kan har mere føling med, hvor meget æggehvide, der skal i.

Kom kransekagemassen i en pose og på køl 1 time.

Del dejen i tre dele og nu skal den rulles ud i stænger/pølser i ca. 2cm. tykkelse.

Du skal bruge et målebånd eller lineal og en kniv.

Det er her, hvor børnene plejer at sige, at nu går der matematik i bagningen. 😉

Når man skal lave ringe, så er det vigtig at man ikke rør/trykker for meget i massen for eller måler forkert af, så bliver den skæv og svær at samle til sidst.

Vi bruger heller aldrig at komme flormelis på bordet, så dejen ikke hænger i. Hvis det er nødvendigt, så tørre vi bordet med en klud og vand og tørre efter med et viskestykke og lægger massen på bordet igen. Det gør det muligt at komme rester fra stængerne sammen og rulle ud igen, uden massen bliver tør m.m.

Vi plejer at starte en stang på 8 cm. den næste 12 cm. sådan man lægger 4 cm. til den næste stang.

Når man har målt alle stænger op, er der lidt dej tilbage, den bruges til toppen.

Lav nogle bageplader klar med bagepapir på.

Når man har lavet ringene, så stil ringene på 2-3 bageplader. Da kransekage masse ikke skal have særlig lang tid og pga. ringenes størrelser, skal nogle være længere i ovnen end andre.

Nu skal ringene formes.

Tag en stang og sæt forsigtigt enderne sammen og flyt den over på pladen.

Når dette er gjort med alle stænger, skal de formes lidt.

Dette gøres på ydersiden, tryk forsigtigt på ydersiden af ringen, så der kommer en skrå hævning.

man må ikke trykke stængerne tynde og indersiden af ringen, skal være lige.

Vi bruger tommelfingrene og holder forsigtigt på indersiden med de andre fingre.

Hvis man har trykket lidt for meget, så man ikke er sikker på at ringene er lige høje, kan man forsigtigt, sætte en bageplade oven på ringene et kort øjeblik.

Man skal ikke masse ringene ud.

Pladerne med kransekage skal nu i ovnen.

Man skal holde øje med pladerne, da kransekage meget hurtigt kan brænde på eller blive over bagt.

Det skal være gyldent i top og bund. Siderne skal ikke have meget farve, får de det bliver kransekager tørre. En kransekage skal være fugtig inden i.

Når man tager ringene ud af ovnen, så stil pladerne på riste og lad kransekagen køle af.

Pas på ikke at ramme ringene eller trykke på dem.

De går meget nemt i stykker også hvis man vil flytte dem over på en rist, imens de er varme. Så lad dem stå på pladerne til man er sikker på, at de er kølet af.

Vi bruger altid bagepapir, da det er lettere at få kransekagen af, hvis man bruger en smurt plade, så kan massen sidde fast og kransekagen  går i stykker, når de skal af pladerne.

Nu skal kransekagen pyntes og samles.

Kom flormelis op i en skål og tilsæt lidt æggehvide, pisk det sammen til en tyk glasur. Denne glasur skal piskes med maskine til, den er hvid og luftig.

Lad en ring på bordet og kom glasur i en lille kræmmerhus af madpapir, der skal klippes meget lidt af spidsen på kræmmerhuset.

Glasuren skal være i en fin tynd stråle og må ikke fylde ud.

Nu skal man starte fra indersiden af kransekagen og bevæge hånden fra side til side med kræmmerhuset over kransekagen, man skal gøre det stille og roligt.

Derved lægger glasuren sig i buer på begge sider af kagen.

Lad ringene tørre, kom resten af glasuren i en pose eller tildækket glas og på køl.

Når ringene er tørre, ligges den største ring på et fad.

Lig alle ringene i størrelses orden, så man ikke kommer til at samle forkert.

Tag lidt glasur på bunden af den næste størrelse ring og læg den oven på ringen på fadet og forsæt.

Evt. pynt kommes på og kan sættes fast med glasur.

Kransekage kan laves en dag eller to i forvejen.

Hjemmebagt kransekage smager bare lidt bedre. Det kan godt være at den måske ikke helt ligner bageren eller at den har et par skønhedsfejl. Men der er faktisk ikke så svært, når man først har prøvet og har fundet teknikken. Børnene er blevet rigtig gode til det, men vi kan også godt spise kransekage året rundt. Vi vælger bare at lave små stykker i stedet for.

Hvis man er bange for at gå i gang med at forme kransekage, fordi man er usikker på, hvordan man gør eller at man trykker for meget. Så brug noget modellervoks og øv dig på.

Velbekomme