6 pers.

Du skal bruge:

1dl grødris

1l. mælk

et nip groft salt

kornene fra en stang vanilje samt stangen

100g smuttede groft hakkede mandler Husk at tage en hel mandel fra 🙂

½l piskefløde

evt. sukker

kirsebær sauce

Du skal gøre:

Bring mælken i kog og skru ned på lav varme og kom risene og den tomme vanilje stang samt et nip salt i gryden.

Grøden skal ikke være salt, men salt gør en forskel, bare et par korn.

Lad den stå på svag varme til grøden er blevet tyk og blød, ikke tør.

Lad den køle helt af på køl.

Pisk fløden med vaniljekornene i til flødeskum ikke helt stiv.

Tag vaniljestangen op af grøden og kom grøden i en skål sammen med mandlerne.

Vend flødeskummet i og smag den til med sukker.

Stil ris a l’amanden på køl et par timer, må gerne laves dagen før.

Så er den klar til servering med kirsebær sauce.

Velbekomme.