ca. 200 stk.

Kogetid ca. 5 min. alt efter størrelse

Du skal bruge:

Grund dej:

250g smeltet smør

250g Mørk rørsukker

5 stk. vanilje sukker eller kornene fra 1 stang vanilje

3 æg

3/4 dl. fløde

revet skal af 1 citron eller appelsin eller mandarin eller clementin

½ tsk. hjortetaksalt

800g mel

Smag:

Hvis man ønsker lide mere smag i klejnerne, kan man f.eks. ½ dl. rom eller cognac eller orangelikør i dejen, men så skal der kun 1/4 dl. fløde i dejen i stedet for 3/4 dl. fløde.

Man kan også komme en 1 tsk. kardemomme eller kanel i dejen, dette skal tilsættes sammen med vanilje.

Kogning:

1 kg palmin til kogning af klejnerne

Du skal gøre:

Kom æg, sukker, vanilje og citronskal op i en skål og pisk det hvidt og luftigt.

Kom halvdelen af melet op i skålen sammen med hjortetaksalt, fløde og smørret og rør det godt sammen.

Kom derefter melet i lidt ad gangen til dejen er blød og “fast”. Mængden af mel varigere fra mel til mel.

Kom dejen på køl et par timer.

Kom palminen op i en gryde og lad det smelte på middel varme, den skal varmes op til 180 grader.

Rul dejen ud i ca. 0,5 cm tykkelse og skær klejnerne ud med en klejnesporer.

Dette gøres så der bliver lavet firkanter. Man skærer først strimler den ene vej, så den anden vej. Minimum 5 cm. i størrelse eller den størrelse man ønsker klejnerne.

Husk at klejnerne skal bages til de er gyldne og skal derefter lægges på fedtsugende papir.

Bagetiden varigere efter størrelsen på klejnerne og pas på at palminen ikke bliver for varm.

Når klejnerne er kolde opbevares de i en kagedåse.

Velbekomme