4 pers.
Du skal bruge:
4 store sild eller 8 små
rugmel
Dijon sennep
salt og peber
smør til stegning
Varm kartoffelsalat:
800g kogte kartofler i skiver
3 løg i strimler eller tern
50g smør
1-2 dl. eddike
3 dl. vand
evt. 1 dl. piskefløde
ca. ½ dl. sukker
salt og peber
Du skal gøre:
Smelt smørret i en gryde og kom løgene i, lad dem blive glas klare og møre.
Kom eddike og vand i gryden og bring det i kog.
Tilsæt lidt af sukkeret og smag til.
Man skal smage til inden kartoflerne kommer i og efter kartoflerne er kommet i.
Kartoflerne tager meget af smagen til sig under vejs.
Af hensyn til børnene kommer vi fløde i, da det er den variation, som børnene bedst kan lide.
Det skal stå 15-20 min på svag til middel varm og blive varmet ordenligt igennem, men det skal ikke blive til kartoffelmos.
Hvis sildene er renset for ben m.m. folder du fileterne ud.
Smør et lag sennep på alle fileter og drys lidt salt og peber på.
Luk fileterne og vend dem i rugmel på ydersiden.
Steg dem på en pande på middelvarme med smeltet smør vend fileterne en gang imellem forsigtigt med to gafler.
Hvor lang tid fileterne skal have afhænger af størrelse, vi plejer at give dem mellem 10-15 min. i alt.