Blog Image

hvorminsut

Om bloggen

Du kan følge vores blog på http://bloggersdelight.dk/follow/185737

Der kan du finde mange flere opskrifter og ideer.

Lørdags hyggetur

Indlæg Posted on ons, november 30, 2022 17:31:13

Når man har små børn og en masse i hverdagen, glemmer man nogle gange bare at trække stikket og nyde, at man har hinanden. Derfor at har vi valgt at dele vores hyggetur med jer, bare som en husker. Glem stress, hverdag m.m. engang imellem og nyd hinanden. Der skal være plads til at man bare smider alt og bare hygger. Pligterne skal man nok nå 😉

I lørdags fik vi lyst til bare at hygge og glemme hverdags stresset.

Her hjemme er vi meget glade for dyr.

Og der er et sted her på Amager, som har fået en helt speciel plads hos os med årene.

Oliver kan bruge timer på bare at gå rundt og se på dyrene/ fiskene. Bagefter skal han læse om fiskene eller læse om, hvad der er i akvariet og finde fiskene.

Nå, ja, han skal da også lige se, hvor store de er blevet, om han kan huske, hvad de hedder m.m.

Og dagens joke blev moren, da Oliver, under påskud af at skulle se på noget et sted, lige vender sig om og kigger på mig med det største smil på læben. “Mor, se, hvad han står og holder”. Og moren finder ud af, at hun står 20 cm. fra en slange holdt af en mand. Når man er bange for slanger, så kommer man rimelig hurtigt væk og Oliver var ved at tisse i bukserne af grin.

Isabella kan bedst lide at være, hvor man må røre fiskene og tingene under vandet eller bare og så rundt og kigge, fiske eller lege med de ting, som er rundt omkring.

Fælles for dem begge, så er der to havoddere, som altid skal besøges og kan få både smil og grin frem på dem begge.

Så selvfølgelig skulle Agnes og Mojoe med hjem, som bamser.

Der bliver brugt rigtig mange timer om året og telefonerne bliver fyldt med billeder hver gang. Foredrag og rundturer bag om, havfruer m.m. bliver lyttet til og undersøgt, man kan lærer noget nyt hver gang. Det er også sjovt at se og hører bagefter, hvor forskellige ting de to har oplevet eller lagt mærke til, selv om vi har set og gjort tingene sammen. Nogen gange ser vi på de fisk, som vi har lavet mad med, om de kan finde dem m.m. Det er kun fantasien, som sætter grænserne.

Men en historie vi altid er 100% sikre på kommer hver gang fra Oliver er, at første gang de tændte for akvarierne, gik strømmen på dele af Amager. Nemlig dagen før Isabellas barnedåb, så vi måtte stå og lave mad om natten. Hvilket Oliver syntes er møg morsomt og Isabella for en mindre krise ved tanken, om at man ikke kunne lave mad. Hvilket for hende nok ville være noget af det værste, hun kunne opleve.

En oplevelse eller hyggedag kan bruges på mange måder, i skolen vil de gerne have, at børnene læser 20 min. om dagen. Man kan vælge at sidde der hjemme med en bog, som barnet måske ikke vil læse i, fordi det ikke har det store interesse. Eller man kan gå rundt og de selv får interessen for at læse om tingene eller lærer om tingene der, hvor man er. Samtidig får man oplevelser sammen, som man kan deles på en god måde resten af livet. Hverdagens pligter behøver ikke altid at være sure pligter, helt ærligt, så bliver børnene også stolte, når de selv kan. Så er det måske lidt sjovere at finde en bog at læse, når man kommer hjem. Eller man skal spille et brætspil med spørgsmål, det er også at læse. Det er bare om at finde det som passer ind til ens familie og så bare nyde hinanden og have det sjovt.

Livet er bare sjovere og rare, når man nyder, at man har hinanden. <3



Bacon stænger

Mad Posted on ons, november 30, 2022 16:54:30

40 stk. bages ved 175 grader i 15-20 min.

Du skal bruge:

250g revet mozzarella ost

3 dl vand

½ dl. raps olie

1 spsk. groft salt

½ tsk. hvidløgspulver

50g gær

500-600g hvedemel

1 tsk. løgpulver

1 tsk. røget paprika

1 tsk. tørret timian

½ tsk. cayennepeber

(40 stk.) ca. 600g bacon i tynde skiver

Du skal gøre:
Kom vand, olie, ost, salt, hvidløgspulver, løgpulver, røget paprika, tørret timian, cayennepeber , gær og halvdelen af melet op i en skål og rør det sammen i 10 min. gerne på røremaskine.
tilsæt derefter melet lidt af gangen, dejen skal være klisteret, men ikke sidde fast på fingrene, så er den klar.
Lad dejen hæve en ½ time og del derefter dejen i 40 stykker.
Formstængerne, kom bacon om og stil dem på en bageplade med bagepapir eller en smurt plade.
Lad stængerne hæve i 30 min.
Kom dem i en forvarmet ovn.
Stængerne skal bage i 15 min. eller til de er gyldne.
Lad stængerne køle lidt af og server dem, som snacks, til varm mad eller til et ostebord.



Cookie dough is

Mad Posted on ons, november 30, 2022 16:29:17

Du skal bruge:

Grund is:

6 pas. æggeblommer

6 pas. æggehvider

3/4l piskefløde

Kornene fra en stang vanilje

1½dl. sukker

dertil en portion Cookies dej

( ægget i opskriften byttes ud med 1 pas. æggeblomme og 1 pas. æggehvide samt natron udlades)

Du skal gøre:

Start med at lave cookie dejen og lad den stå.

Kom æggehvider op i en skål og pisk dem stive og luftige.

Kom piskefløde op i en skål og pisk det til let flødeskum.

Æggeblommer, sukker og vaniljekornene kommes i en skål og piskes til det er lyst og sukkeret er opløst.

Vend forsigtigt flødeskummet i æggeblommemassen.

Når det er blevet en ensartet masse, vendes æggehviderne i massen, ligesom flødeskummet.

Kom ismassen op i en 2-3l bøtte, som kan tåle frost.

Derefter kommes cookie dejen i ismassen.

Du bruger to små skeer og kommer små klatter dej i ismassen.

Vend rundt i ismassen engang imellem til alt dejen er fordelt.

Men man må ikke slå luften ud af ismassen.

Kom isen i fryseren og lad det stå i fryseren min. 6 timer.

Velbekomme



Cookies

Mad Posted on ons, november 30, 2022 16:23:38

20 stk.

Bages i forvarmet ovn ved 180 grader i ca. 10-15 min.

Du skal bruge:

150g mel

1 æg

80g brun farin

200g mørk chokolade (groft hakket)

125g smør

80g sukker

½ tsk. natron

1/4 tsk. salt

Kornene fra en ½ stang vanilje eller 2 tsk. vanilje sukker

Du skal gøre:

Kom alle ingredienser op i en rørskål og rør det sammen.

Når dejen er blevet til en ensartet masse, fordeles dejen med to skeer.

Fordel dejen ud i klatter på bagepapiret med god mellemrum, da de fylder ud.

vi plejer at have 10 på hver bageplade.

Sæt pladerne i ovnen og lad dem bage til, de er gyldne.

Tag kagerne ud af ovnen og lad dem køle af på riste.

Når kagerne er afkølet, kommes de i en kagedåse.

Velbekomme



Påske kage

Mad Posted on ons, november 30, 2022 16:16:37

bages ved 175 grader i 45-60 min.

Du skal bruge:
6 æg
4 dl. sukker
2 tsk. vaniljesukker eller kornene fra en stang vanilje
3 dl. mel
2 tsk. bagepulver
revet skal af 1 citroner og 1 appelsin
saften af ½ citron og ½ appelsin
1 dl. raps olie

½ tsk. gurkemeje

Glasur:
250g flormelis
saften fra en ½ appelsin
evt. lidt vand
½ tsk. gurkemeje eller gul frugtfarve

Til pynt skal du bruge små påske æg efter eget ønske og grønt krymmel til græs

Du skal gøre:
Kom æg, citron- og appelsinskal, vaniljesukker, gurkemeje og sukker op i en skål og rør det hvidt, tykt og luftigt, gerne på eller med maskine.
Kom mel, olie, bagepulver og citron- og appelsinsaften i æggemassen og pisk den sammen.
Kom dejen op i en smurt springform og ind i forvarmet ovn.
Lad en prøve med en strikkepind eller trægrillspyd for at se om kagen er færdig. Der må ikke være dej på pinden.
Når kagen er færdig, sættes den på en rist til afkøling.
Glasuren laves ved at komme flormelis og gurkemeje op i en skål og tilsæt appelsinsaften lidt efter lidt.
Kom glasuren ud over kagen og pynt den.
Når glasuren er tør er kagen klar til servering.
Kagen kan godt laves dagen før.
Velbekomme



Is lygter

Kreativ Posted on ons, november 30, 2022 16:07:49

Hvert år lige så snart det bliver frost, står Isabella klar med balloner.

Så skal der laves is lygter, det er bare et hit og det er legende let.

Fyld en alm. ballon med vand, vi fylder op, så det passer med, at man kan holde ballonen i hånden.

Luk ballonen med en knude og sæt den udenfor.

Hold øje med den, når den er halv frossen ,  laves der hul på ballonen og vandet hældes ud.

Stil ballonen ud igen og lad den fryse lidt mere.

Når det så er aften, sættes der små fyrfadslys i og tændes.

Det er bare super hyggeligt i vintermørket.

Men man kan også snyde og lægge ballonerne i fryseren og fylde en balje med vand om sommeren og lade dem fylde på vandet med lys i.