Når man har små børn og en masse i hverdagen, glemmer man nogle gange bare at trække stikket og nyde, at man har hinanden. Derfor at har vi valgt at dele vores hyggetur med jer, bare som en husker. Glem stress, hverdag m.m. engang imellem og nyd hinanden. Der skal være plads til at man bare smider alt og bare hygger. Pligterne skal man nok nå 😉

I lørdags fik vi lyst til bare at hygge og glemme hverdags stresset.

Her hjemme er vi meget glade for dyr.

Og der er et sted her på Amager, som har fået en helt speciel plads hos os med årene.

Oliver kan bruge timer på bare at gå rundt og se på dyrene/ fiskene. Bagefter skal han læse om fiskene eller læse om, hvad der er i akvariet og finde fiskene.

Nå, ja, han skal da også lige se, hvor store de er blevet, om han kan huske, hvad de hedder m.m.

Og dagens joke blev moren, da Oliver, under påskud af at skulle se på noget et sted, lige vender sig om og kigger på mig med det største smil på læben. “Mor, se, hvad han står og holder”. Og moren finder ud af, at hun står 20 cm. fra en slange holdt af en mand. Når man er bange for slanger, så kommer man rimelig hurtigt væk og Oliver var ved at tisse i bukserne af grin.

Isabella kan bedst lide at være, hvor man må røre fiskene og tingene under vandet eller bare og så rundt og kigge, fiske eller lege med de ting, som er rundt omkring.

Fælles for dem begge, så er der to havoddere, som altid skal besøges og kan få både smil og grin frem på dem begge.

Så selvfølgelig skulle Agnes og Mojoe med hjem, som bamser.

Der bliver brugt rigtig mange timer om året og telefonerne bliver fyldt med billeder hver gang. Foredrag og rundturer bag om, havfruer m.m. bliver lyttet til og undersøgt, man kan lærer noget nyt hver gang. Det er også sjovt at se og hører bagefter, hvor forskellige ting de to har oplevet eller lagt mærke til, selv om vi har set og gjort tingene sammen. Nogen gange ser vi på de fisk, som vi har lavet mad med, om de kan finde dem m.m. Det er kun fantasien, som sætter grænserne.

Men en historie vi altid er 100% sikre på kommer hver gang fra Oliver er, at første gang de tændte for akvarierne, gik strømmen på dele af Amager. Nemlig dagen før Isabellas barnedåb, så vi måtte stå og lave mad om natten. Hvilket Oliver syntes er møg morsomt og Isabella for en mindre krise ved tanken, om at man ikke kunne lave mad. Hvilket for hende nok ville være noget af det værste, hun kunne opleve.

En oplevelse eller hyggedag kan bruges på mange måder, i skolen vil de gerne have, at børnene læser 20 min. om dagen. Man kan vælge at sidde der hjemme med en bog, som barnet måske ikke vil læse i, fordi det ikke har det store interesse. Eller man kan gå rundt og de selv får interessen for at læse om tingene eller lærer om tingene der, hvor man er. Samtidig får man oplevelser sammen, som man kan deles på en god måde resten af livet. Hverdagens pligter behøver ikke altid at være sure pligter, helt ærligt, så bliver børnene også stolte, når de selv kan. Så er det måske lidt sjovere at finde en bog at læse, når man kommer hjem. Eller man skal spille et brætspil med spørgsmål, det er også at læse. Det er bare om at finde det som passer ind til ens familie og så bare nyde hinanden og have det sjovt.

Livet er bare sjovere og rare, når man nyder, at man har hinanden. <3