Bages i forvarmet ovn ved 200 grader i 40-50 min. (undervarme)
4 pers.
Du skal bruge:
1 portion dej Jordbærtærte uden sukker eller en færdiglavet dej
1 stor porre i skiver
1 broccoli i skiver
100g fetaost knust eller i tern
3æg
2 dl. piskefløde
1 tsk. groft salt
25g smør
lidt frisk kværnet peber
½ tsk. tørret timian eller 3 kviste frisk timian
½ tsk. tørre knust chili eller en ½ frisk chili i skiver
Du skal gøre:
Lav tærtedejen og kom den på køl i en ½ time.
Kom smørret på en pande og lad det smelte.
Kom porrerne på panden og lad dem blive bløde og blanke ved middelvarme.
Rul tærtedejen ud og beklæd tærtefadet.
Fordel porrerne ud over bunden.
Læg broccoli og feta ud over tærten.
Drys krydderierne ud over tærten.
Kom æg og fløde i en skål og pisk det let.
Hæld æggemassen ud over tærten og kom den i ovnen.
Vi bager altid tærterne på undervarme, da vi syntes, det virker bedst for os.
Tærten er færdig, når bunden er gylden og toppen er gylden og fast.
Man kan trykke let på æggemasse og fyldet, hvis æggemassen ikke er fast, er tærten ikke færdig.
Hvis man er bange for fyldet bliver for mørkt, kan man lægge et stykke sølvpapir over tærten, det sidste stykke tid.