Bages i forvarmet ovn ved 175 grader i ca. 10 min. pr. bund
Du skal bruge:
6 æg
4 dl. sukker
2 tsk. vaniljesukker eller kornene fra en stang vanilje
3 dl. mel
2 tsk. bagepulver
1 dl. raps olie
Frugtfarver eller pasta
Creme:
Du skal bruge en dobbelt portion af cremen fra Gulerodskage
Pynt: Brug lige det som passer til jer.
Du skal gøre:
Kom æg, vaniljesukker og sukker op i en skål og rør det hvidt, tykt og luftigt, gerne på eller med maskine.
Kom mel, olie og bagepulver i æggemassen og pisk den sammen.
Fordel dejen i 6 skåle og kom farve i en ad gangen og rør forsigtig rundt i dejen.
Kom lidt farve i ad gangen og husk at farven bliver kraftigere, når den er bagt.
Kom dejen op i en smurt springform og ind i forvarmet ovn. Du skal bage hver farve for sig selv i en form.
Lad en prøve med en strikkepind eller trægrillspyd for at se om kagen er færdig. Der må ikke være dej på pinden.
Når Bunden er færdig, sættes den på en rist til afkøling.
Den næste bund sættes i ovnen, vi bager to bunde af gangen i to springforme.
Når alle bunde er bagt og kølet af laves cremen efter opskriften fra Gulerodskage.
Nu skal kagen samles, den første bund lægges på et fad og kom lidt creme på bunden og smør det ud.
Gør dette ved alle bundene, således at halvdelen af cremen bruges til bundene og den anden halvdel, bruges til at beklæde kagen til sidst.
Kagen her på billedet er lavet af Isabella og hendes veninde på 6 år. Derfor er cremen heller ikke smurt helt glat ud, men tager man alderen i betragtning, så kan man ikke være andet end stolt af dem og deres resultat. De to skulle finde lige den regnbue lagkage, som veninden bedst kunne lide til hendes fødselsdag. Så nu må vi se, hvilken en der bliver og bliver forklædt som enhjørning med glimmer og det hele. 😉