Med tiden bliver møblerne slidte og vores træskabe kunne ikke længere klare bare en omgang olie m.m.
De skulle spartles ud og slibes godt, så derfor valgte vi at male dem.
Det er langt mere tidskrævende end hvis man bare vælger at beklæde med tapet eller hyldepapir.
Det tager også længere tid, når både katte og børn gerne vil hjælpe til.
Så må man vælge om det skal være helt perfekt eller om der må være “skønhedsfejl”.
Herhjemme må der gerne være skønhedsfejl, så længe man har haft det sjovt sammen.
Men når det er færdigt, kan man til gengæld nyde arbejdet.
Det fylder lidt at skulle skille alt ad.
Vi havde også en del hjælp fra Monicas katte, som syntes, at det var vældigt sjovt at gå på de ny malede ting.
Vores stuebord var brugt godt på bordpladen, så det fik også en omgang maling og lak.
I bordet er nu gemt et håndaftryk fra Isabella, hendes veninde og Oliver.
Nå, ja, Monicas kattes potteaftryk, de skulle lige over bordet, da jeg havde givet det lak. så det måtte lige slibes ned en gang til.
Det er, hvad der sker og man tager det med et smil.
Hvor der handles, der spildes en gang imellem.
Til gengæld fik vi hygget og grinet en del og det er det vigtigste af alt.
Vores spisestuestole fik for et par år siden nyt betræk på, da børnene, jo som børn gør spilder en gang imellem.
Stolene blev også lidt trætte med tiden af at blive vaske og kattene lige skulle af prøve dem.
Det er bare hurtigere at kunne tage et betræk af og sætte et nyt på, imens det andet bliver vasket.
Tingene skal kunne tåle at blive brugt, herhjemme går vi ikke op i at have et udstillingshjem, men at vi alle skal være her og tingene bliver brugt.
Da vi var ved at lave Olivers værelse, stod vi med toppen fra en høgeseng i overskud.
Den måtte vi kunne bruge på en måde og ja, den er nu blevet til en skoreol.
