4 pers.
Du skal bruge:
4 friske fiske fileter
2 dl. hvedemel
1-2 sammen pisket æg
3 dl. Rasp
1 tsk. groft salt
lidt frisk kværnet peber
Evt.
½ dl. frisk hakket dild
1 revet skal af citron
Olie til friture
Til anretning:
200g rejer i lage (af dryppet)
4 kviste dild
4 asparges friske grønne eller fra glas
4 citronbåde
4 stykker rugbrød
smør
Hjemmelavet Mayonnaise tilsat ½ dl. hakket dild
Du skal gøre:
Kom olien op i en gryde eller fritøse og begynd at varme den op.
Kom mel op i en dyb tallerken.
Kom de sammenpisket æg op i en dyb tallerken.
Kom rasp op i en dyb tallerken sammen med salt, peber og evt. citronskal og dild, det skal vendes godt rundt.
Du tager en fiske filet og vender først i mel, så i æg og til sidst i rasp. Du skal sørge for, at fisken er dækket godt hver gang, du vender den i noget, så der ikke er hul indtil fisken.
Læg fisken på en spækbræt og tag den næste.
Gør en bageplade klar med køkkenrulle eller andet fedtsugende papir.
Når alle fisk er vendt og olien er varmet til 160 grader, kan du gå i gang med at friture stege fisken.
Kom en fisk i adgangen ellers går de i stykker, de skal have mellem 5-7 min. til fisken er gylden.
Fisken tages op og lægges på bagepladen og de andre fisk steges.
I mens fiskene steges, kan du lave mayonnaisen og smøre brødet og komme det på tallerkener.
Kom fisken på brødet og derefter en spiseskefuld mayonnaise på fisken.
Derefter kommes rejerne på og fisken pyntes med dild, asparges og en citronbåd.
Så er smørrebrødet klar til at blive serveret.