Blog Image

hvorminsut

Om bloggen

Du kan følge vores blog på http://bloggersdelight.dk/follow/185737

Der kan du finde mange flere opskrifter og ideer.

Gryderet m. mini hakkebøffer

Mad Posted on søn, december 11, 2022 11:34:05

4 pers.

Du skal bruge:

Gryderet:

500g hakket oksekød

3 store løg skåret i skiver

500g champignoner skyllet og skåret i skiver

½ l. piskefløde

50g smør

1 okse bouillon terning

½ tsk. tørret timian

salt og peber

Kartoffelmos:

1,5 kg. bagekartofler skrællet og skåret i skiver

salt og peber

100g smør

2 dl fløde eller mælk

Du skal gøre:

Kom kartoflerne op i en gryde og dæk dem med vand. Der skal ikke salt i vandet, når man laver kartoffelmos.

Sæt gryden på varmen og lad dem koge op og derefter skru ned for varmen og lad dem koge møre.

I mens laves gryde retten.

Del kødet til 20 små kugler og form dem til hakkebøffer.

Brun dem af i en gryde hurtigst, nogle stykker ad gangen og læg dem på en tallerken.

De skal ikke steges igennem, så bliver de helt hårde, når de skal spises.

Kom smørret i gryden, hvor kødet er blevet brunet af.

Kom løg og champignonerne i gryden og lad dem stege møre og bløde.

Derefter kommes fløden ved løg m.m. sammen med bouillon og timian.

Når kartoflerne er kogt møre, hældes vandet fra og mos kartoflerne.

Smag sovsen til  med salt og peber, til sidst kommes hakkebøfferne i sovsen.

Kom smør og fløde i kartoffelmosen og smag til med salt og peber.

Så er maden klar til servering.

Sovsen og bøfferne kan godt laves i forvejen, men bøfferne skal først i lige før servering, de skal kun have 2-3 min i sovsen.



At øve ting til skolen

Indlæg, Kreativ Posted on søn, december 11, 2022 11:30:51

Her hjemme er vi meget glad for vores tavlemaling og kridttusser til vinduerne.

Tavlemalingen er kommet på væggen og børnene bruger den til at lege med og tegne på.

Vinduerne tegnede vi på med kridttusser til påske, halloween og jul.

Men efter de små skulle starte i skole, så blev vinduerne og så oplysninger/ hjælp.

Fordi de manglende det, som de kunne finde i børnehaven eller i skolen, når de var i tvivl.

Men de begyndte også at bruge dem, når de legede skole med hinanden eller deres venner.

Eller som nu, hvor de er så store og skal øve tabeller, så kan man lige kigge, hvis man er i tvivl.

Man kan også bare selv prøve at lege med tabeller, selv om man ikke har dem endnu i skolen.

For når de nu er på vinduet og man går forbi, så børn helt naturligt nysgerrige.

Det kan også være en hinkerude, hvor tabellerne eller bogstaverne er blandet sammen og så skal man hoppe efter en tabel, alfabetet eller stave et ord eller noget andet.

Det er bare at gribe bolden, når den er der og have en fest/leg m.m.

Det er ikke altid, at lektier eller skole er et hit, slet ikke, når man kommer sent og tætte hjem.

Men så kan man lege i stedet for og få tingene ind på en anden måde.

Det er i hvert fald vores bud på, at gøre tingene lidt sjovere i hverdagen.



At sige farvel til sutten

Indlæg Posted on søn, december 11, 2022 11:27:37

Sutter er en af de ting, som vi har lært igennem årene, hvor alle har en mening og måde til, hvordan det skal gøres og hvornår det skal gøres.

En ting, som er sikkert er, at barnet ikke skal bruge sut hele livet. Men vejen til at få sit barn til stoppe med at bruge sut, er der lige så mange af, som der er børn.

For der er ikke noget barn, der er ens, de er alle forskellige. Man kan få ideer, men det bedste man kan gøre er at tale med sit barn og gøre det parat til at sige farvel til sutten.

Måden det skal gøres på, kan man f.eks. finde ud af sammen med barnet eller i forbindelse med noget, barnet godt kan lide.

I stedet for, at det bliver til en kamp med barnet og nogle meget trætte forældre, som forsøger at leve op til andres meninger eller glansbilleder.

For vores børn, har ingen af børnene brugt samme metode, de har alle valgt hver deres vej til at sige farvel til sutten.

  1. Han valgte selv ud af det blå at gå ud og smide alle hans sutter ud, da han fik af vide, at han skulle være store bror. For han mente ikke at store brødre brugte sut og han spurgte aldrig efter følgende efter hans sut.
  2. Hun var meget glad for hendes sutter og ville ikke så gerne af med dem. Vi prøvede faktisk mange forskellige forsøg, indtil det blev jul og vi begyndte at tale om, at hun kunne måske give sutterne til julemanden i hendes sutsko. Da hun elsker jul og når nissen kom med gaver i dec. i sutskoen, så var det lige pludselig spændende. Hun lavede alle sutterne i sutskoen og fik tilbage et brev fra julemanden og en bamse.
  3. Han har aldrig ville bruge sut, hvilket også kan være et problem i nogle situationer.
  4. Hun var meget glad for hendes sutter og ville helst ikke af med dem. Hun var også rigtig god til at gemme sutterne, så der altid var en tilbage. Til sidst blev vi enige om, at vi kunne hænge sutterne på et træ i haven, så hun kunne se dem. Så hver gang vi fandt en sut, kom den op og hænge på træet, der blev også sagt pænt farvel til dem.

Løsningerne er mange, det er bare at finde den rigtige og holde fast i den.

Men børnene kan godt lide deres suttetræ, så det skulle en tur på bloggen.



Chokolade Fondant

Mad Posted on søn, december 11, 2022 11:25:20

Ovn varme: 180 grader

Bagetid: ca. 4-5 min.

Alt: 9- 12 stk. efter størrelsen på muffins formene.

Du skal bruge:

125g Past. Æggeblommer

75g Past. Æggehvider

50 g Sukker

1 spsk. Kakao

100g Smør

170g Mørk chokolade

40g Mel

Du skal gøre:

Put chokolade og smør i en lille tyk bundet gryde og lad det smelte over lav varme og derefter køle af.

Pisk æggehvider og stil det til side.

Pisk æggeblommer, sukker og kakao sammen til en tyk masse. Put derefter mel i og pisk lidt endnu.

Derefter hældes chokolade/smør blandingen i ægge/mel massen, når alt er rørt sammen vendes æggehvider forsigtigt i.

Fordel dejen i formene enten ved at putte dejen i en sprøjtepose eller med to spiseskeer.

Derefter bages kagerne.

De passer godt til kold eller varm bærsovs eller is, kan også spises alene.



Lidt fra, hvad vi lavede under Corona ned lukningen

Indlæg Posted on søn, december 11, 2022 11:16:21

Det bliver lidt svært, når alting pludseligt bliver lukket ned, når man er vant til at bruge meget tid sammen med børnene og familien.

Når man ikke lige kan gå forbi eller tage over og besøge dem, man savner.

De ting, som vi normalt brugte mindst tid på og der er tidsbegrænsningen på normalt, blev pludselig det, vi brugte mest tid på.

Computerne og telefonerne blev fundet frem, så lektierne kunne laves og vi kunne tale med familien.

Vi nåede faktisk til, at der blev sat pris på gratis taletid, frit internet og diverse tale tjenester.

Det blev til rigtig mange timer hver dag på skærmen.

Så hjernen blev sat i blød med ,om der ikke var noget, vi så kunne lave sammen.

Det blev til udfordringer i spil, som vi kunne spille igennem skærmen, alle mulige brætspil.

Det sidste gør vi stadig sammen, da det er sjovt og rart, når man bor langt fra hinanden. Så man alligevel får noget god tid sammen.

Selv PlayStation blev flittigt brugt til at holde kontakt med vennerne og hygge sammen. Det blev også til rigtig mange gode spille timer med store broren og nevøen.

Så min store søn kom til at hører en sætning, han aldrig havde troet, at han skulle hører.

Nemlig, at hans mor var glad for, at de begge havde en PlayStation, når de havde så mange gode timer sammen.

Vores hverdag normalt bruges på nærvær, samvær og hygge.

Men når verden fra den ene dag til den anden bliver vendt på hovedet, så man tænke kreativt og lære at sætte pris på de muligheder, man har til rådighed.