ca. 500g færdige bolsjer

NB! varm sukkermasse er farlig, derfor kan børnene ikke deltage før at sukkermassen er til at forme til bolsjer eller slikpinde.

Du skal bruge:

320g sukker

90g druesukker

1 dl. vand

Smag:

2 ml. pebermynteolie

01,5 ml. rødfarve

3 tsk. hvidfarve

Evt. flormelis til at vende de færdige bolsjer i

Husk at tænde for ovnen til at holde massen varm, som anvist længere nede i opskriften, da massen skal deles i to efter smag er tilsat, så man får to farvede masser af arbejde med.

Du skal gøre:

Kom sukker, druesukker og vand op i en gryde og varm det op til 165 grader. Måles med sukkertermometer.

Man skal ikke røre i gryden, men evt. sukker krystaller på grydes kant, fjernes med en pensel med vand på.

Når sukkermassen har den rigtige temperatur, tages den og afkøles til 120 grader.

I mens lægges en silikoneplade på bordet og man skal bruge plastskrabere og en saks.

Alt smøres med lidt neutral olie, så massen ikke hænger fast.

Massen er meget varm og man kan med fordel bruge et par læder arbejdshandsker til hænderne, de skal også smørres med olie.

Massen skrabes ud på pladen og man kommer farven på midten.

Nu vender/ bukker man den yderste kant af massen i på midten og man bliver ved og ved over alt.

Massen bliver hurtig stiv, derfor skal der arbejdes hurtigt.

Når man har gjort det et par gange, kommes smagsgiver  i.

Man bliver ved med at vende rundt til alt smag og farve er fordelt. Pulversmag tager lidt længere tid og fordele og kan klumpe.

Så begynder man at tage massen op i hænderne og trække massen til den bliver blank og begynder at kunne holde form.

Når massen begynder at kunne holde form, triller man den.

Hvis man laver flere farver eller ikke kan arbejde med hele massen på en gang. Kan man varme ovnen på 80-100 grader og smører en bage plade med olie, som er i ovnen. Derved har man mulighed for at sætte massen i ovnen for at holde varmen eller hvis massen er blevet for hård.

Når massen har den ønskede tykkelse, som man ønsker, klippes bolsjerne.

Ønsker man bolsjerne, som på billederne, vender man tængerne en halv omgang, efter man har klippet en gang.

Lad dem ligge og køle af med god afstand.

Bolsjerne opbevares i en lufttæt bøtte, vi vender altid bolsjerne i flormelis, så de ikke hænger sammen.

Vi bruger dem til værtindegaver, julegaver, fredagsslik m.m.

Hjemmelavet slik smager bare lidt bedre og bringer altid glæde.

Prøv også : toffee bolcher malt bolcher med lakrids  Altheabolcher Malt bolcher Jordbær bolcher Lakrids bolcher