(1 brød) bages i forvarmet ovn ved 180 grader i 1 time
Du skal bruge:
2 dl. Kold eller lunken brygget te
2 dl. Koldt vand
½ pk. gær/ 25g gær
½ spsk. Groft salt
2dl. Groft speltmel
4-6 dl. Hvedemel
½ dl. Chaifrø
½ dl. Hampefrø
Dejen laves:
Kom teen, vand og chaifrø op i en skål og lad det stå i skålen en ½ time.
Kom gær, salt, speltmel og ½ delen af hvedemelet op i skålen og rør det godt i 10-15 min. gerne på røremaskine.
Kom derefter lidt mere hvedemel i lidt af gangen. Dejen skal være smidig, kun klister meget lidt på fingrene og kunne holde faconen.
Hvis der kommer for meget mel i, bliver brødet tørt og hårdt.
Form brødet og kom det i en smurt brødform (3l).
Brødet stilles til hævning til brødet fylder ca. 3/4 af formen.
Brødet skal nu i ovnen, hvis man vil kan man ligge en plade eller bagesten over formen. Men pas på den kan vælde i ovnen, hvis den ikke har vægt nok.
I nogle ovne passer det, hvis man sætter brødformen i bradepanden til ovnen på nederste rille og sætter en bageplade i rillen oven over.
Man kan også fint bage brødet uden at dække det til.
Bag brødet til det slipper formen og lyder hult, når man slår på bunden af brødet.