Du skal bruge:
1 agurk
½ dl. eddike
½ dl. vand
2-3 spsk. sukker
1 spsk. og 1 tsk. Atamon
Salt og peber
Du skal gøre:
Tag et sylteglas og skold det med kogende vand. Derefter kommes 1 spsk. Atamon i, luk glasset og røst det, derefter hældes det ud igen.
Agurken skylles og skæres i tynde skiver og kommes i sylteglasset.
Kom eddike og vand i en lille gryde og lad det komme op i kog.
Defter tilsættes sukker og smag lagen til med salt og peber samt evt. lidt mere sukker.
Tilsæt 1 tsk. Atamon til lagen og rør det rundt.
Når den varme lage er færdig, hældes den ud over agurkeskiverne og glasset lukkes tæt.
Glasset kan stå i stuetemperatur på køkkenbordet til afkøling eller direkte på køl med det samme.
Når man har åbent glasset og taget det i brug, skal det opbevares på køl.