resized_20171218_085153-jpeg

(ca. 20-30 stk.)

Du skal bruge:

170 g lys eller mørk chokolade i stykker ( ikke 70%)

160g Palmin

2 tsk. pulver kaffe

kornene fra en ½ stang vanilje

evt. revet skal fra en appelsin eller klementin

Massen laves:

Kom chokolade og smagene i en skål.

Smelt palminen over svag varme.

Når den er smeltet, skal den hældes over chokoladen. Er den blevet for varm ved smeltningen, så lad den køle lidt af, inden den kommes i chokoladen.

Rør det hele godt sammen og smag det til.

Når massen er færdig skal den op i en form beklædt med bagepapir.

max. 20×20 cm. Alt efter hvor tykke man vil have dem, de kan også kommes i forme, hvis man vil det.

Lad det afkøle ved stuetemperatur og skær derefter massen i passende stykker.

Evt. varm kniven under den varme hane et øjeblik, men husk at tørre kniven af inden man skær med den.

De opbevares i en dåse på køl.