(ca. 40 stk.)
Du skal bruge:
340g Chokolade i stykker (lys eller mørk)
100g Smør i tern
1½ dl. Fløde
2 tsk. romekstrakt eller 2 spsk. rom
Krymmel til rulning
Romkuglerne laves:
Kom chokoladen, smør og rom op i en skål.
Kom fløden i en gryde og når det koger, skal det hældes over chokoladen.
Rør det godt sammen, så chokoladen optager smør og fløde.
Når massen er færdig stilles den til afkøling ved stuetemperatur.
Når massen er stiv nok til at holde en form, kommes den i en sprøjtepose og sprøjtes ud på bagepapir.
Lad dem stå til de er faste. Man kan også vente til, massen er helt fast og trille den til kugler. Men det smelter meget hurtigt i hænderne.
Tril kuglerne i krymmel og kom dem i en dåse og opbevar dem på køl.