12 stk.
Bages i forvarmet ovn ved 220 grader i ca. 10-15 min.
Du skal bruge:
1 portion wienerbrøds dej, se Wienerbrødsdej
Marcipansmørcreme:
100g blødt smør
100g sukker
75g marcipan (revet)
Fyld:
3,5 dl piskefløde
100g friske hindbær eller jordbær ( man kan også bruge andre bær)
Glasur:
250g flormelis
2 spsk. kakao
lidt vand
Bollerne laves:
Lav først wienerbrødsdejen, når den er ved sidste hævning efter foldning, laves smørcremen.
Man tager smør, sukker og marcipan og rør det godt sammen.
Rul dejen ud i en firkant og del en i 12 firkanter.
Kom en klat smørcreme i midten af alle stykker, luk kanterne sammen fra hjørne til midten, tag evt. lidt sammenpisket æg i samlingerne.
Vend bollen om og kom den på bagepladen på en smurt plade eller dækket af bagepapir.
Lad dem hæve til dobbelt størrelse og pensel med sammen pisket æg.
Bollerne skal i ovnen og bages til de er gyldne og gennembagt.
Lad dem køle af på en rist til, de skal bruges.
Fyldet laves:
Skyl de friske bær og lad dem stå i en si, så vandet løber af.
Kom fløden i en skål og pisk den til flødeskum.
Mos bærrene i en skål/tallerken med en gaffel og vend det forsigtigt i flødeskummet.
Del bollerne og fordel fyldet i alle bollerne.
Kom toppen af bollerne på.
Glasuren laves ved at komme flormelis og kakao op i en lille skål tilsæt lidt vand ad gangen til den har den ønskede tykkelse.
Fordel glasuren på toppen af bollerne og sæt dem på køl i minimum 30 min.
Derefter er de klar til servering.