12 stk.
Bages i forvarmet von ved 190 grader i ca. 15 min.
Du skal bruge:
3 æg
2 tsk. vaniljesukker eller kornene fra ½ stang vanilje
250g sukker
150g smør i stuetemperatur
250g mel
2 tsk. bagepulver
1 tsk. natron
6 spsk. kakao
1 dl. fløde eller mælk
12 store skildpadder eller 12 små
2 tsk. rom essens
12 store muffins forme
Glasur:
3 dl. piskefløde
9 store skildpadder eller 30 små
80g smør
2 tsk. rom essens
Pynt:
12 små skildpadder
Du skal gøre:
Glasur:
Man skal starte med at lave glasuren, da den skal stå på køl, til den er helt kold.
Varm fløden og smør til lige før kogepunktet.
Kom skildpadderne og rom essens i en skål og hæld den varme fløde over.
Rør godt rundt til det er blevet en blank ens artet masse.
Stil skålen på køl nogle timer og rør rundt i skålen en gang imellem.
Muffins:
Kom smør, vaniljesukker/korn og sukker op i en skål og pisk det godt sammen til, det ligner smørcreme.
Tilsæt så et æg af gangen og rør godt rundt hver gang.
Når det sidste æg er kommet i, pisk det så i 5-10 min. til det er helt hvidt og luftigt.
Tilsæt melet, kakao, roms essens, mælk og bagepulver og rør det godt sammen.
Fordel dejen i de 12 muffins forme med to spiseskeer eller en sprøjtepose.
Stik en skildpadde ned på højkant i midten dejen og tryk dem lidt ned.
Så skal kagerne bages, prøv at stikke i en muffin og se om der hænger dej ved ellers er de færdige.
Lad kagerne køle af på en rist.
Når glasuren er kold, piskes den let til den bliver tyk.
Pisker man for meget skiller den.
Kom den i en sprøjtepose og fordel den på alle muffins.
Til sidst sættes en skildpadde på toppen af alle muffins.
Velbekomme 😉