Det bliver lidt svært, når alting pludseligt bliver lukket ned, når man er vant til at bruge meget tid sammen med børnene og familien.
Når man ikke lige kan gå forbi eller tage over og besøge dem, man savner.
De ting, som vi normalt brugte mindst tid på og der er tidsbegrænsningen på normalt, blev pludselig det, vi brugte mest tid på.
Computerne og telefonerne blev fundet frem, så lektierne kunne laves og vi kunne tale med familien.
Vi nåede faktisk til, at der blev sat pris på gratis taletid, frit internet og diverse tale tjenester.
Det blev til rigtig mange timer hver dag på skærmen.
Så hjernen blev sat i blød med ,om der ikke var noget, vi så kunne lave sammen.
Det blev til udfordringer i spil, som vi kunne spille igennem skærmen, alle mulige brætspil.
Det sidste gør vi stadig sammen, da det er sjovt og rart, når man bor langt fra hinanden. Så man alligevel får noget god tid sammen.
Selv PlayStation blev flittigt brugt til at holde kontakt med vennerne og hygge sammen. Det blev også til rigtig mange gode spille timer med store broren og nevøen.
Så min store søn kom til at hører en sætning, han aldrig havde troet, at han skulle hører.
Nemlig, at hans mor var glad for, at de begge havde en PlayStation, når de havde så mange gode timer sammen.
Vores hverdag normalt bruges på nærvær, samvær og hygge.
Men når verden fra den ene dag til den anden bliver vendt på hovedet, så man tænke kreativt og lære at sætte pris på de muligheder, man har til rådighed.