Blog Image

hvorminsut

Om bloggen

Du kan følge vores blog på http://bloggersdelight.dk/follow/185737

Der kan du finde mange flere opskrifter og ideer.

Andebryst marineret i gløgg eller mjød

Mad Posted on fre, november 25, 2022 23:44:28

4 pers.

Du skal bruge:

4 andebryst

3 dl. gløgg eller æble mjød eller kirsebærmjød

1 stor kanel stang eller 4 små

1 hel stjerne anis

4 enebær

2 laurbærblade

6 hele nelliker

lidt salt og peber

lidt smør eller olie eller andefedt til stegning

Du skal gøre:

Rens kødet for hinder og rids skindet.

Kom gløgg og krydderier op i en bøtte.

Læg andebrysterne i bøtten og lad det stå i nogle timer, gerne til dagen efter.

Tag kødet op og læg det på noget køkkenrulle og dryppe af.

Kødet skal steges på en pande, du kan vælge at gøre dette på 2 forskellige måder.

At komme kødet på en kold pande med skindsiden ned ad og varme det langsomt op, så man bruge fedtet fra andebrystet til at stege i.

Eller man kan vælge at komme kødet på en varm pande med skindsiden ned at i varmt fedtstof.

Kødet skal steges i 15-20 min. på middel varme.

Det skal være rosa inden i.

Kødet skal stå og trække lige så lang tid, som det har stegt.

Andebrysterne kan f.eks. serveres med Hvidløgs kartoffelbådeGrønkålssalat med pærer og Brunsovs/ hurtig sovs.



Grønkålssalat med pærer

Mad Posted on fre, november 25, 2022 23:40:17

4 pers.

Du skal bruge:

150g grønkål i strimler

2 store pærer

4 klementiner uden skræl

1 dl. valnødder

evt. salt og peber

Du skal gøre:

Skyl grønsagerne og frugten.

Kom grønkålen op i en skål.

Fjern kernehuset fra pærerne og skær dem i tern og op i skålen med dem.

Klementinerne skæres i skiver og deles ud i skålen.

Hak valnødderne groft og kom dem i skålen.

Drys evt. lidt salt og peber på.

Vend salaten og stil den på køl til, den skal bruges.



Hvidløgs kartoffelbåde

Mad Posted on fre, november 25, 2022 23:35:51

Bages i forvarmet ovnen ved 210 grader i 45-60 min.

4 pers.

Du skal bruge:

1 kg. Bagekartofler

½ dl. olie

1 tsk. groft salt

peber

1 tsk. paprika

1 rundt hvidløg eller 4 fed hvidløg (presset)

Du skal gøre:

Skrub kartoflerne og del dem i både.

De skal op i en skål med koldt vand i ½-1 time.

Hæld kartoflerne op i en si eller dørslag.

Tør kartoflerne og kom dem op i en skal.

Hæld olien over og vend dem godt rundt.

Tilsætkrydderierne og vend dem godt rundt.

Kartoflerne hældes over på en bageplade og fordeles.

Kom pladen i ovnen og vend rundt i dem en gang imellem.

Kartoflerne bages til de er møre og gyldne.



Boller i karry

Mad Posted on fre, november 25, 2022 23:30:42

4 pers.

Du skal bruge:

Fars:

500g hakket. svinekød eller kalv og flæsk

1 løg hakket eller revet

1 æg

½ dl. mel

½ tsk. revet muskatnød

1 tsk. timian

3 dl. væske, vand eller mælk

½ spsk. salt

peber

Kogevand:

1 l. vand

1 svinebouillon

2 laurbærblade

Sovs:

2 æbler skrællet, revet eller fint hakket

1 løg i tern eller revet

4 spsk. mel

50g smør

2 dl. piske fløde

1-2 dl. æblejuice

4-5 dl. kogevand

1-2 spsk. karry alt efter hvilken karry man bruger

salt og peber

Man beregner normalt 1 dl. ris pr. person, følg anvisningen på posen.

Du skal gøre:

Kom kød og salt op i en røreskål og rør det sejt, gerne på maskine.

Kom alle ingredienser op i røreskålen undtagen væsken og rør det godt sammen.

Tilsæt derefter væsken lidt efter lidt.

Farsen kan koges nu eller sættes på køl til senere på dagen.

Kom vandet, laurbærblade og bouillon over i en gryde og lad det koge op.

Skru ned på middel varme og form kødbollerne.

Brug enten en teske eller spiseske alt efter, hvilken størrelse kødboller du ønsker.

Dyb skeen i vande, så farsen ikke hænger på og form dem med hånden eller skålens kant.

De skal direkte i vandet, men lad være med at komme for mange i ad gangen.

Bruger man teske, skal de koge i 4-5 min.

Bruger man spiseske, skal de koge i 7-10 min.

De begynder at fylde oven på i vandoverfladen, når de er næsten færdige.

Tag den op at vandet og læg dem i en si eller dørslag.

Når du er færdig med at koge kødbollerne, sis kogevandet op i en skål.

Smelt smørret i en gryde og kom karry, løg og æbler op i.

Lad dem stå underlåg i 5 min. så de bliver bløde.

Tilsæt melen og rør godt rundt, det skal samles og ristes af, ikke tage farve.

Tilsæt fløden lidt efter lidt og derefter æblejuicen, pas på der ikke kommer klumper.

Til sidst kommes kogevandet i lidt efter lidt.

Husk at lade det koge op og blive tykt en gang imellem, så sovsen ikke bliver for tyndt.

Smag sovsen til med salt, peber og karry.

Kom kødbollerne i sovsen og lad det varme godt igennem i 15-20 min.

Så er maden klar til servering.

Man kan godt sætte ris over når man går i gang med at koge kødbollerne.

Risene kan godt stå i noget tid.

Hvis man ikke har tid til at stå og koge kødboller hver gang, så kan man koge en stor portion fars og komme kødbollerne i fryseren.

Så har man kødboller både til boller i karry og til suppe.

Man så ikke koge væske til sovsen, men vand og en bouillon terning kan også bruges.



Hjemmelavet juleskinke “svinekam” kogt med mjød eller cider og grønlangkål

Mad Posted on fre, november 25, 2022 23:26:45

4 pers.

kogetid 1 time pr. kg.

Du skal bruge:

Skinke:

1 kg. røget og saltet skinke eller svinekam eller nakkekam

1 l. æblejuice

2 dl. æblemjød eller 3dl. æblecider

6 hele nelliker

4 laurbærblade

2 hele løg uden skræl

4 hele peberkorn

1 stor stang kanel eller 4 små

1 l. vand

Grønlangkål:

300g strimlet grønkål

50g smør

4 spsk. mel

3 dl. piskefløde eller mælk

½l. væske, kogelage eller vand, hvis man bruger vand skal der en bouillon terning i.

1 tsk. revet muskatnød

salt og peber

Du skal gøre:

Kom alle ingredienser inkl. skinke i en stor gryde.

Lad det komme op i kog og skum af.

Derefter skal skinken koge på middel varme i en time.

Når skinken er færdig, skal den tages op og ligge i 20 min. før man skære i den.

Grønlangkålen laves ved at du kommer smør i en gryde og lader det smelte.

Derefter kommes melen i og ristes af, det må ikke tage farve.

Nu skal du tilsætte fløde og væske lidt efter lidt, så der ikke kommer klumper.

Lad sovsen blive varmet godt op, så den tykner og tilsæt evt. mere væske.

Smag sovsen til med muskatnød, salt og peber.

De sidste 5-10 min. før servering kommes grønkålen i og varmes igennem til servering.

Man kan også vælge, at man kommer 1 l. vand i en gryde og bringer det i kog.

Så kommer man grønkålen i et halvt min. og tager grønkålen op og ligger det i is vand.

Kogevandet bruges til sovsen og grønkålen kommes i lige før servering.

Skinken og grønkålen serveres sammen med kogte kartofler eller Brune Kartofler.

Velbekomme



Vores hjemmelavet “juleskinke” svinekam

Mad Posted on fre, november 25, 2022 23:17:21

Nogle gange får vi talt om gamle dage og hvordan man lavede mad den gang. Før man bare gik ned i supermarkedet og hentede kødet der.

Det er jo meget nemt at komme en skinke ned i kurven og tage hjem og lave den, som vi gør i dag. Det skal passe til en travl og stresset hverdag, hvor alt skal nås hurtigt.

Vores hverdag er langt fra den, som den var, da oldemor og oldefar var barn. Det er meget nemt og hurtigt at sige, at moren gik hjemme, passede huset og lavede maden fra bunden og manden gik på arbejde. Men det med mad lavet fra bunden, der begynder det at knibe lidt. For meget af det man køber i dag er enten halv eller helt lavet færdig og skal bare varmes m.m.

En skinke er ikke bare en skinke, den er saltet og røget først, før den bliver kogt eller stegt. Der er også mange forskellige måder at gøre det på. Efter nogle historier fra min farmor og farfars tid og måder at lave skinke på, siger Oliver lige så stille. Kan vi ikke selv lave en, så forstår vi det meget bedre. Og jo, det kan vi da, så nu er vi gået i gang med et skinke forsøg.

Det vil sige, at det var lagt svære end jeg lige havde for ud set at skaffe en fersk skinke. Der er ikke lige en slagter og supermarkederne fra heller ikke det store udvalg. De kan dog bestilles hjem med få eller mange vente dage. Det havde børnene ikke lige tid til, så vi har brugt en svinekam i stedet for.

Dette har vi valgt at dele med jer, da børnene tænkte at der var måske andre børn, som ikke lige vidste, hvordan man gør eller har lyst til at prøve at lave en sammen med deres forældre.

Så først har vi lavet en saltblanding, og opskriften er pr. 1 kg. Altså du skal gange opskriften op med kødet vægt.

Alle krydderier er tørre pga. af jord baktier bruger vi ikke friske.

Du skal bruge:

1 kg. svinekam, nakkekam eller 1½ kg. skinke m. ben

saltlage:

200g groft salt

50g muscovado sukker

2 tsk. frisk kværnet peber

10 hele enebær

1 tsk. revet muskatnød

2 tsk. timian

2 tsk. rosmarin

2 tsk. sennepsfrø

Du skal gøre:

Kom alle krydderier op i en morter med 2 spsk. af Salten og mel det.

Kom Salten og krydderierne og i en bøtte m. låg.

Bland det godt sammen.

Fjern sværen fra kammen, hvis man bruger skinke beholder man sværen på, men ridser i sværen med em skærp kniv.

Vend kødet i saltblandingen og læg låg på.

Kom kødet på køl med tæt sluttet låg.

Lad være med at åbne låget hele tiden for at kigge men vælg en bøtte man kan se igennem, der skal helst så få baktier ved kødet, som muligt.

Kødet skal stå i 5-10 dage i saltblandingen for at væsken fra kødet er løbet fra.

Når man har prøvet at salte et par gange, kan man mærke på kødet om det er klar.

Kødet bliver hårdt jo mere af væsken, der forsvinder fra kødet.

Nu er vi så nået dag to og kødet er blevet vendt med to gafler. Der er kommet låg på igen og kødet er kommet på køl igen.

Man kan se, at væsken fra kødet er begyndt at løbe fra.

Så der går nogle dage i, nu før vi kan tørre, ryge og koge den. Men når vi skal i gang med det næste, sætter vi det op her på dette opslag, så du til sidst kan se det færdige resultat og har en opskrift/arbejdsgang, hvis du selv har lyst til at prøve.

Vi har gjort det mange gange før, og hjemmelavet smager bedst, hvis man har tiden til det.

Efter 5 dage i salt er kødet taget op og lagt på en tallerken med køkkenrulle. Kødet dækkes med film og stilles i køleskabet et døgn.

Hvis vi havde brugt 2-4 kg. kød ville, dette skulle ligge i salt i 10 dage.

Efter at have ligget i køleskabet et døgn skal kødet nu ryges.

Vi brugte 4 håndfulde røgeflis første gang og lod kødet hænge til, der ikke var mere røg og alt flisen var brændt væk.

Derefter kom kødet på køl til det skulle koges.

Kødet skal koge i en time pr. kg.



Chokolade lagkage

Mad Posted on fre, november 25, 2022 23:12:35

10-12 pers.

Du skal bruge:

3 bunde evt. se Alm. lagkageNutella lagkage eller Chokoladekage m. chokoladecreme

Creme:

200g mørk chokolade 50% (hakket)

½ l. piskefløde

Fyld:

1 stor bakke friske bær

eller

4 ds. syltet mandariner af dryppet.

Du skal gøre:

Bag bundene og lad dem køle af

Varm fløden i en lille gryde til lige, før den koger.

Kom chokoladen og i en skål og hæld fløden over chokoladen.

Det skal blive en ens artet masse.

Kom cremen på køl i 3-4 timer. Den skal være helt kold ellers kan den ikke piskes.

Pisk cremen tyk, men ikke stiv og ikke for lang tid, så skiller den.

Kom en bund på et fad og dæk bunden med en 1/3 del af cremen.

Læg bær eller mandariner på cremen og læg næste bund på.

Gør dette igen.

Til sidst lægges den sidste bund på og resten af cremen fordeles ud over kagen.

Stil kagen op køl i et par timer.

Pynt kagen inden servering.

Velbekomme



Chokoladekage m. chokoladecreme

Mad Posted on fre, november 25, 2022 23:08:14

10-12 pers.

Bages i forvarmet ovn ved 175 grader i 45-60 min.

Du skal bruge:
6 æg
4 dl. sukker
2 tsk. vaniljesukker eller kornene fra en stang vanilje
3 dl. mel
2 tsk. bagepulver
6 spsk. kakao

½ dl. mælk
1 dl. raps olie

Creme:

400g mørk chokolade 50% (hakket)

100g smør

3 dl. piskefløde

evt. revet chokolade og friske bær

Du skal gøre:
Kom æg, vaniljesukker og sukker op i en skål og rør det hvidt, tykt og luftigt, gerne på eller med maskine.
Kom mel, olie, bagepulver, kakao og mælk i æggemassen og pisk den sammen.
Kom dejen op i en smurt springform og ind i forvarmet ovn.
Lad en prøve med en strikkepind eller trægrillspyd for at se om kagen er færdig. Der må ikke være dej på pinden.
Når kagen er færdig, sættes den på en rist til afkøling.

Nu skal du lave cremen.

Kom fløden over i en lille gryde og varm den til lige, før den koger.

Tag den fra varmen og kom smørret i.

Kom chokoladen op i en skål og hæld fløden over chokoladen lidt efter lidt.

Det skal blive en blank ens artet masse.

Stil cremen på køl i en time.

Tag cremen ud fra køl og pisk den hurtigt op et kort øjeblik, hvis man pisker i lang tid skiller den.

Kom cremen ud over kagen.
Kagen skal stilles på køl nogle timer.

Kagen drysses med chokolade og evt. friske bær inden servering.
Velbekomme

Man kan lave denne som en lagkage og komme friske bær imellem, hvis man ønsker dette.



« ForrigeNæste »