Blog Image

hvorminsut

Om bloggen

Du kan følge vores blog på http://bloggersdelight.dk/follow/185737

Der kan du finde mange flere opskrifter og ideer.

Kartoffelbåde

Mad Posted on fre, november 25, 2022 13:55:20

4 pers.

bages i ovnen ved 200 grader i 45-60 min.

Du skal bruge:

800g bagekartofler

3 spsk. olie

2 tsk. groft salt

frisk kværnet peber

1 tsk. alm. paprika eller røget

1 tsk. løg pulver

Du skal gøre:

Vask kartoflerne og del dem i både.

Kom dem op i en skål dækket af koldt vand og lad dem stå ½-1 time.

Hæld kartoflerne op i en si og tør dem af i et viskestykke for vand.

Kom Kartoflerne op i en skål og kom olie og krydderier ud over dem.

Vend dem rundt med hænderne og kom dem til sidst op på en bageplade.

De skal ikke ligge ovenpå hinanden, hvis de skal blive sprøde.

Bag dem i ovnen til de er gyldne og møre.

Evt. sæt ovnen på grill de sidste 5-10 min.



Juleøl marinerede koteletter

Mad Posted on tors, november 24, 2022 14:15:47

4 pers.

Du skal bruge:

4 koteletter af 200g

Man kan også vælge en hel svinekam eller nakkekam ca. 800g minimum

Marinade:

1 juleøl (hvidt øl)

1 stjerne anis

8 enebær

1 tsk. korianderfrø

1 tsk. sennepsfrø

1 tsk. havsalt

frisk kværnet peber

1 løg i strimler

2 fed. hvidløg i skiver

(Man kan også vælge en anden mørk øl eller jule øl. Hvis man gør dette, skal man tilsætte 1 tsk. muscovado sukker eller mørk farin.)

Smør til stegning.

Du skal gøre:

Kom koteletterne i et fad.

Kom alle krydderierne op i en morder og krydderierne knuses godt.

Drys krydderierne ud over koteletterne sammen med løg og hvidløg.

Til sidst hældes øllen ud over kødet.

Dæk det til og kom det på køl i nogle timer, gerne til næste dag. Vend kødet rundt en gang imellem med en gaffel.

Koteletterne stege på en varm pande i 5-10 min. alt efter tykkelsen.

Vælger man et helt stykke kød som svinekam eller nakkekam, så skal kødet steges i ovnen på 200 grader ca. 1 time pr. kg. men brun kødet af på en pande først og så i en bradepande i ovnen.

Kværn lidt salt og peber på inden de serveres.

Hvis man ønsker en sovs til, kan man bruge lagen til sovs.

Så skal du tage koteletterne op af fadet og hælde lagen i en gryde og lad den komme op og koge. Du skal tilsætte 3 dl. vand.

Skum af for urenheder og lad den koge på middel varme.

Når den er kogt halvt ind, kan du jævne sovsen med 2 spsk. maizena og lidt vand rørt sammen i en skål.

Men kom lidt i ad gangen, så den ikke bliver for tyk, da det bliver til en skysovs.

Koteletterne kan f.eks. serveres som her med Kartoffelbåde og Broccolisalat med Klementiner.



Nutella lagkage

Mad Posted on tors, november 24, 2022 14:11:30

10 pers.

Du skal bruge:

3 lagkagebunde eller  Citron fuldmåne , undlad i citronen og kom ½ dl. mælk i dejen i stedet for citronsaft og del kagen i 3 bunde, når den er kølet af.

1 gl. Nutella eller Chokoladesmør

½l. piskefløde

4-6 bananer alt efter størrelse skåret i skiver

Pynt efter behag

Du skal gøre:

Pisk fløden til fløde skum men ikke helt stiv.

Kom Nutella op i en skål og kom flødeskummet lidt efter lidt i. Rør det sammen til en ens artet masse.

Kom en bund på et fad og kom 1/3 af cremen på og fordel det ud på bunden.

Læg banan skiver ud over hele bunden.

Dette gøre også med den næste bund.

Til sidst kommes den sidste bund på og toppen og siderne dækkes ned resten af cremen.

Hvis man ønsker og pynte med bananer på toppen, så vent til lige før den skal serveres, da bananerne bliver brune.

Læg lige det pynt, som du har lyst til.

Lad kagen stå på køl i nogle timer, før den serveres.



Chokoladesmør

Mad Posted on tors, november 24, 2022 14:07:37

Du skal bruge:

 175g mørk chokolade 50% (hakket)

75g hvid chokolade ( hakket)

3 dl. piskefløde

60g smør i tern

Evt. 60g ristede mandler melet til mandelmel

(Mandlerne varmes på en pande og meles i minihakker bagefter)

Du skal gøre:

Varm fløden til lige før det koger, tag den af varmen og kom smørret i.

Kom chokoladen op i en skål og kom fløden over chokoladen lidt efter lidt.

Man skal rører godt rundt, det skal blive en blank ens artet masse.

Hvis man ønsker nøddesmag i, kommes mandelmelet i nu.

Man kan også bruge hasselnødder i stedet for mandler.

Kom det op i et sylteglas, som er rent og kogt af.

Lad det komme på køl et par timer.

Vi bruger det her hjemme i stedet for Nutella på brødet og i kager, da Isa har hasselnøddeallergi. Når der skal hygges lidt ekstra.



Pistacienøddekage

Mad Posted on tors, november 24, 2022 14:02:12

1 stk.

Bages i forvarmet ovn ved 175 grader i 45-60 min.

Du skal bruge:

6 æg
4 dl. sukker
2 tsk. vaniljesukker eller kornene fra en stang vanilje
3 dl. mel
2 tsk. bagepulver
150g pistacienødder ( fint hakket)
1 dl. raps olie

Glasur:
250g flormelis
2 spsk. kakao
lidt varm kaffe

Du skal gøre:
Kom æg, vaniljesukker og sukker op i en skål og rør det hvidt, tykt og luftigt, gerne på eller med maskine.
Kom mel, pistacienødder, olie, bagepulver og appelsinsaften i æggemassen og pisk den sammen.
Kom dejen op i en smurt springform og ind i forvarmet ovn.
Lad en prøve med en strikkepind eller trægrillspyd for at se om kagen er færdig. Der må ikke være dej på pinden.
Når kagen er færdig, sættes den på en rist til afkøling.
Glasuren laves ved at komme flormelis op i en skål og tilsæt kaffen lidt efter lidt.
Kom glasuren ud over kagen.
Når glasuren er tør, er kagen klar til servering.
Kagen kan godt laves dagen før.



Mini pies med høns i asparges

Mad Posted on tors, november 24, 2022 13:56:38

24 stk.

Bages i forvarmet ovn ved 200 grader i 25-35 min. på undervarme.

Du skal bruge:

½ portion (Kold) af opskriften fra Tarteletter med høns i asparges

4 plader frisk butterdej

1 sammenpisket æg til pensling

lidt smeltet smør til at smører muffins formene med.

Du skal gøre:

Vi har muffins forme, hvor der er 12 stk. på en plade i metal. Det skal være metal forme, papirs forme kan ikke bruges.

Smør formene med smeltet smør og toppen af pladen, lad dem stå lidt.

Tag butterdejen frem fra køl og ud stik 24 stk. med en rund form a ca. 9 cm.

Ud stik 24 stk. af ca. 7 cm. af butterdejen, lad et kryds eller prik huller i midten, så dampen kan komme ud under bagningen.

Butterdejene på 9 cm. skal forsigtigt kommes ned i formene og trykkes forsigtig op af siderne.

Der skal være lidt dejen, som kommer på og ligge på selve pladen af formene ca. et par millimeter.

Når dette er gjort, kommes 1-1½ spsk. fyld i.

Pensel forsigtig  butterdejs kanterne på formene og læg nu butterdejen af 7 cm. på som låg.

Tryk forsigtig i kanterne med en gaffel og pensel med æg på toppen forsigtigt.

Kom formene i ovnen, de skal være gyldne og sprøde på toppen, sider og bund.

Hvis de får for hurtigt farve på toppen, så læg et stykke folie over og bag videre, så de ikke brænder på.

Mini pies kan serveres i stedet for tarteletter eller som en forret.

Velbekomme



Æggekage i ovn

Mad Posted on tors, november 24, 2022 13:52:35

4 pers.

Bages i forvarmet ved 180 grader i ca. 30-45 min. (helst med undervarme)

Du skal bruge:

12 stk. æg

½ tsk. salt

½ tsk. timian

3 spsk. mel

1 tsk. bagepulver

lidt peber

lidt frisk chili i skiver efter behag

1 ½ dl. piskefløde eller mælk

2 hånd fulde frisk spinat

1 rødpeberfrugt i skiver eller tern

100g feta ost i tern

lidt smør og rasp til at smører fadet.

Du skal gøre:

Start med at skylle alle grønsager og gøre en klar, de skal dryppe af for vand, gerne i en si.

Smør et ildfast fad og drys med rasp, så fadet er helt dækket af et tyndt lag. Så æggekagen ikke sidder fast i fadet.

pisk æggene let luftige og kom mel og krydderier i og lad det piske let.

Til sidst kommes fløden i og røres med rundt.

Fordel spinaten ud i fadet , det samme gøres med peberfrugt, chili og feta ost.

Hæld æggemassen ud over grønsagerne i fadet.

Kom fadet i ovnen.

Bagetiden kan varigere alt efter, hvor meget vand der er i grønsagerne.

Æggekagen skal være gyldne på toppen. man kan lægge hånden oven på og trykke lidt, den skal give efter, som en svamp. Men ikke tryk for hårdt, så falder den sammen.

Hvis den stadig er fugtig eller man kan mærke at den lige skal have lidt mere i ovnen.

Så læg et stykke folie over, så den ikke bliver brændt.

Hvis man vil have kød, kan man stege lidt bacon til eller komme 200 g bacon eller skinke i tern i æggekagen. Det skal bare steges på panden først, før du kommer det i æggekagen.

Æggekagen serveres med groft brød og salat.

Velbekomme.



Pitabrød

Mad Posted on tors, november 24, 2022 13:30:24

ca. 15 stk.

Bages i forvarmet ovn, gerne på bage sten ved 230 grader i ca. 5 min.

Du skal bruge:

6 dl. vand

50g gær

100g smeltet smør eller 1 dl. olie

1 tsk. sukker

2 tsk. salt

1-1,2 kg mel

Du skal gøre:

Hvis du har en bage sten, så kom den ind i ovnen og lad den varme op sammen med ovnen på bagepladen.

Du skal kun bruge en bageplade til at bage pitabrød.

Kom gær, vand, sukker, salt og smør op i en skål sammen med ca. halv delen af melet og rør det godt sammen.

Man kan vælge at tage 200g mel og skifte ud med fuldkornshvede mel, grahams mel eller andet man har lyst til.

Men vi kommer altid lidt mel i ad gangen, da alt mel er forskelligt. Det suger ikke væske ens heller ikke altid selv om det er det samme mel, som vi plejer at købe.

Så lad dejen blive rørt godt igennem i 10 min., før man kommer mere mel i og lad det igen, blive rørt godt igennem.

Det skal være en blød og smidig dej, den skal være klisteret uden at sidde fast på fingrene.

Lad dejen hæve i en time til dækket.

Når dejen har hævet deles den i 15 dele.

Tril hvert stykke dej til en kugle.

Kuglen skal rulles ud med kagerulle til ca. 0,5 cm tykkelse.

Lad dem efterhæve til dækket i 30 min.

Kom nu to eller tre pitabrød ind i ovnen på den varme plade.

Hold øje med ovnen, når brødet bobler op, er de færdige.

Hvis du bager dem forlang tid i ovnen, falder de sammen igen og er ikke hule inden i.

Pitabrød kan serveres med kød, salat, dressing eller Falafler.

Hvis man har rester fra dagen før, så kan pitabrød bruges.

En kotelet eller kyllingebryst kan skæres i skiver eller lidt kødsovs.

Det er kun fantasien, som sætter grænserne.

Velbekomme



« ForrigeNæste »