Isa ønskede sig et halstørklæde, men det skulle også kunne bruges over i skolen, så hun ikke skulle have et tæppe med.
Efter som Corona skolen betyder, at børnene er rigtig meget uden for og det er ved at være rigtig koldt. Men det passer også til voksne.
Så jeg har lavet dette og der kommer lidt flere på snart i andre farver.
Men det er rimeligt simpelt at lave.
Slå 401 masker op.
Strik to pinde perlestrik, altså en ret og en vrang på første pind ( ulige pind)
På anden pind strikkes der, en vrang og en ret (lige pind).
På hver anden pind helt frem til slut strikkes de to første og de to sidste masker sammen, så der tages 2 masker ind i starten af pinden og i slutningen af pinden.
Man starter med 10 pinde perle strik.
Derefter har vi lavet 10 masker med perle strik i starten af pinden og 10 masker perle strik i slutningen af pinden. Resten af pinden er på alle ulige pinde ret og på lige pinde vrang.
Man strikker til der kun er en maske tilbage og lukker af.
Man kan også lave perle strik på hele pinden eller et mønster, hvis man har lyst til det.
Isa ville helst have noget enkelt, men der skal være en kant ellers krøller det, når det er blevet vasket.
Vi har brugt multifarvet garn, men man kan også bruge ensfarvet garn.
Det garn vi har brugt er til pind 3½-4 og 570 meter garn.
Så kan man vælge om det skal være i bomuld, uld eller en blanding.